Indholdsfortegnelse
Et resumé af værket.
Komposition, tid og sted
Personkarakteristik af de vigtigste personer
Tema og fortolkning
Vurdering (begrundelse og antal hjerter ud af 6)
Uddrag
Romanens jeg-fortæller er den skizofren ramte Paul. Pauls spædeste barndom skildres som en lykkelig tid, hvor han er”alles øjesten, omgivet af beundrere, badet i et himmels skær”, fordi han er den første fødte.
Man får det første lille tegn på at Paul måske ikke er helt normal allerede, da man hører, at moderen til en lægeundersøgelse er blevet spurgt, om der er sindssyge i familien.
Men tegnet er allertydeligst, da Paul som lille dreng kigger sig selv i spejlet og tænker ”I spejlet var der en, men det var ikke mig.
Mor kom ud og kaldte på mig.»Paul«, sagde hun, men jeg hed ikke Paul, jeg hed noget andet”.
Så selvom man som læser først for alvor begynder, at opleve Pauls psykiske splittelse, da Paul bliver ung voksen, så har Paul altid oplevet den gennem hele sit liv.
Til at begynde med er Paul en drømmerisk fyr med kunstneriske ambitioner, men en slem kærestesorg bliver den faktorer, som for alvor aktiverer hans sygdom.
Hans ulykkelige forældre står på sidelinjen og ser uforstående på, mens Paul vanvid og paranoia tager til og ender ud i en akut indlæggelse. Herefter kommer en stort det af Pauls tilstedeværelse til at foregå på sindssygehospitalet Kleppur.
Paul er heldigvis god til at acceptere folk som de er, og finder venner hvor end han befinder sig i livet, så Paul er ikke kun lidelsesfæller med hans medpatienter de bliver også venner.
Dette hindrer dog ikke den ensomhed, som Paul gennemlever igennem hans sidste år og som ender med at blive hans død.