• Dansk
  • Uddannelse: HTX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1696

Indledning
Den tid på året, hvor vi alle er lykkelige og ønsker hinanden glæde og kærlighed, er netop jul. Julen er en tid, hvoraf der glemmes alt om omverdenen, men derimod kigger indad. Tiden forbindes tit med familie, glæde, nye begyndelser samt varme stunder.

Der er nok en masse, der vil mene, at en rigtig jul er en menneskeret, dog hænger virkeligheden ikke altid sammen, fremvises der i novelle ”Jul i barakken” af den tyske forfatter Siegfried Lenz (1959).

I teksten oplever vi julen som en ubehagelig vilkår, dog ender det så lykkeligt, som man overhovedet kunne forstille sig en jul i barak kan være, end det så ud til.

Novellen ”Jul i barakken” finder sted efter anden verdenskrig og jødeforfølgelsen, hvoraf der var store flygtningestrømme, nemlig i Tyskland.

Mange jøder levede under frygtelige levevilkår, hvori mange døde i koncentrationslejrene. Julen er et lyspunkt i novellen, bestående af, højtiden altid er en glædelig og lykkeligtid, endda under eller efter krigen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Endvidere fornemmer vi tilbageblikket i slutningen, hvor han siger ”Når jeg tænker på den jul, kan jeg mærke den varme, jeg havde skaffet, og høre min mor sige…” (linje 82-83).

Vi mærker næsten i citatet, at han tænker tilbage på den jul. Derfor får han mulighed for at reflektere over det skete og for et større overblik.

Vi kan derved også føle, at dén jul nu er noget helt særligt i jeg-personens erindring. Muligvis fordi de ydre omstændigheder får det til at føle mere værdsat og ægte end en traditionel jul, som man tager for givet.

Dog er det noget han ikke siger direkte, men noget vi kan føle frem til. Man kan dele novelle i tre dele.

Førstedelen er fra linje 1-24, vi bliver her ført ind i historien, herved anvendes der en panoramisk fremstillingsform, da der viser, at det foregår over længere tid.

”Vi havde nok at gøre med at blive mætte og holde varmen, så vi tænkte ikke over datoen, og vi ville ikke have mærket noget til julen, hvis ikke Fred var kommet tilbage fra Donbass.

Vi vidste kun, at højtiden nærmede sig, fordi han blev løsladt fra krigsfangelejren i anledning af julen.” (linje 16-19). De har klart intet overskud til at gå op i noget som julen, da de er flygtet og formentligt mistet alt.