Indholdsfortegnelse
Japanske Egenskaber/værdier:
Fællestræk for Religionsdyrkelsen I Japan:
Skabelsesmyten:
Oprindelsesmyten:
Antropologisk- Og Eksistentielmyte:
Kami:
Verdensbilledet Er Tredelt:
4 Typiske Ritualer:
Historisk – Sekulariseringen:
Kongfuzianisme (Kinesisk Kulturtradition):
Daoisme (Kinesisk Kulturtradition):
Buddhisme (Kinesisk Kulturtradition)
Kong Ashoka (274-232 Fvt)
Buddhisme I Japan
Shinbuddhisme Og Zenbuddhisme:
Tekster
Buddhisme:
Tekst 15, Den ”æDle Otte - Ledede Vej” S. 100:
Vejen S. 101:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I Japan er der en form for religiøs synkretisme, hvor forskellige religioner bliver blandet sammen. Et eksempel på dette er "den natlige matsuri", som er et shinto-ritual, der udføres til ære for en buddhistisk præst.

Japanerne lægger generelt ikke så meget vægt på, om templet, hvor de udfører deres ritualer, er et shinto-tempel eller et buddhistisk tempel.

Derudover bliver kongfuzianismen og daoismen også blandet sammen med både shinto og buddhisme. På den måde opstår der en unik blanding af forskellige religiøse traditioner i Japan.

Japanske egenskaber/værdier:
• nærhed med naturen, kompromis og harmoni, gruppeidentitet, hårdtarbejdende, lydighed, familien

Fællestræk for religionsdyrkelsen i Japan:
• Reinkarnation, ceremonier, fokus på personlig praksis frem for dogmatik, ærefuldt dyrkelse af forfædre, fortjeneste og resultater i dette liv (udveksling af tjenester).

Samhørighed mellem stat og religion indtil 2. verdenskrig (undtagen sekularisering), De fleste overgangsritualer er forbundet med shinto, men buddhismen tager normalt sig af alt relateret til sygdom, død, blod osv., da shinto afviser alt, der anses for urent.

Kun en tredjedel af den japanske befolkning betegner sig selv som religiøs, men mere end 90% besøger templer og følger traditionerne.

---

Skabelsesmyten:
• Man går fra kaos til kosmos

I gamle tider fandtes der endnu ingen opdeling i verden. Himlen og havet var ikke adskilte, og der var ingen opdeling i yin og yang.

Ingen tydelige grænser eksisterede (kaos). Men så blev der indført en opdeling mellem himmel og jord, mellem land og hav, og der blev skabt planter, dyr, bjerge osv.

Den mere rene og klare del udgjorde nu himlen, mens den mere grove og tunge del blev til jorden. Amaterasu, den himmelske stammoder og solgudinde, bragte verden i orden og skabte harmoni.

Hendes dyd lignede juvelens, hendes stråleglans lignede spejlet, og hendes frygtindgydende magt lignede sværdets (de tre kejserlige regalier: juvel, sværd, spejl). Kamierne bosatte sig ofte i et spejl.

Amaterasu, stammoderen og solgudinden, fortjener ære. Når herskeren ærer sin stammoder og hersker over folket, bliver han ét med himlen.