Indledning
Elbilen bliver for hvert år bedre og bedre, og mere og mere populær i Danmark. Men, vi er i Danmark stadig langt bagud med elbilinfrastrukturen i forhold til andre lande som USA.

Jeg overvejer selv at købe en elbil i fremtiden, men der er for få ladestationer, og det tager simpelthen for lang tid at lade bilen op.

Dette er et velkendt dilemma, som Jan Gintberg har skrevet en kronik om i Politikken den 25. januar 2020.

Jan Gintberg er en meget kendt dansk komiker, som er kendt både for stand-up og diverse DR-programmer.

Dette fremtræder tydeligt i Gintbergs kronik ” Jan Gintberg efter 10.000 kilometer i elbil: Vi kommer alle til at lide en pinefuld død”, hvilket gør den ellers normalt tunge tekst mere underholdende.

Min analyse og vurdering af kronikkens gennemslagskraft vil fokusere på, hvordan Jan argumenterer for sine holdninger ved hjælp af forskellige retoriske virkemidler og kneb, herunder humor og ironi.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Kronikkens centrale påstand, ”vi kommer alle til at lide en pinefuld død”, ses som noget af det første nemlig i rubrikken.

Denne påstand bliver uddybet på (s. 1, spalte 3, l. 6-11), hvor han skriver, at der er eklatant brug for krav om standarder, ensartethed, markant flere ladestandere og roamingmuligheder i opladermarkedet

hvis transportsektoren skal bidrage til den grønne omstilling. Denne påstand bliver præsenteret flere gange i teksten, og der bliver fremført en række forskellige belæg for den:

Man risikerer at løbe tør for strøm, hvis ikke der er nok ladestandere, mere ensartethed vil gøre det nemmere for elbilejerne, bilerne kører ikke langt nok, så der skal lades op mange gange, og bilerne lader for langsomt op.

Hjemlen for argumentet for bedre e-infrastruktur er, at en bedre e-infrastruktur gør det nemmere at have en elbil og dermed bidrage til den grønne omstilling.

Hjemlen optræder ikke eksplicit i kronikken, men den er også så indforstået, at der ikke er nogen grund til at lægge den eksplicit frem.

For at støtte argumentet bruger Gintberg rygdækning. Han har været ude og ”undersøge” de forskellige udbydere på opladermarkedet.

Det viser sig, at de slet ikke arbejder sammen, og de laver alle sammen forskellige stik til deres ladere. Dette styrker hans argument om, at der skal ske en masse ændringer indenfor elbilmarkedet.

Gintberg bruger mange styrkemarkører i sin kronik. Den første styrkemarkør optræder allerede i rubrikken, hvor han skriver ”Vi kommer alle til at lide en pinefuld død” i stedet for at skrive, at en elbil er besværlig.

Denne styrkemarkør bliver især brugt til at fange læseren, men overdrivelsen denne styrkemarkør skaber, bliver også brugt til at fremme hans budskab om, hvor bøvlet en elbil er.

Jan benytter sig også af gendrivelse ”Og husk, at ingen ønsker den grønne omstilling mere end jeg… om at alle aktører arbejder sammen, for at overgangen til elbiler ikke går hen og bliver en eklatant fiasko.” (s.1, spalte 5, l. 11-17).

Ved at bruge denne gendrivelse prøver han først og fremmest at sige, at han ikke har noget imod elbiler

og ønsker at gøre en forskel, da han igennem kronikken taler negativt om elbiler, kan det nemlig hurtigt virke som om, han ikke vil være grøn.