Indledning
Vi lever i en verden der gennem tiden, i højere og højere grad tilkobles moderniseringen og den generelle moderne verden.
Vi lever i en verden der er hårdt ramt af nye som gamle processer der bidrager til det der i sidste ende giver fremtidige generationer en uretfærdig afslutning på livet:
Den globale opvarmning. Man skulle derfor tro at man i det moderne samfund ville gøre alt hvad der står i ens magt for at undgå netop dette.
Herunder findes en løsning i form af elbiler. Disse skal bidrage til en bedre fremtid, men hvad nytter det hvis ikke det er attraktivt at benytte denne løsning?
Dette emne med mere berøres i denne analyse og argumentation af debatindlægget ”Jan Gintberg efter 10.000 kilometer i elbil: Vi kommer alle til at lide en pinefuld død” skrevet af Jan Gintberg i Politiken den 25. januar 2020.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Med udgangspunkt i Laswells Kommunikationsmodel er afsenderen af debatindlægget Jan Gintberg, som har publiceret artiklen gennem Politiken.
Jan Gintberg benytter sin egen erfaring til at skabe troværdighed omkring emnet. Med citatet, ”Så vidt så godt. Efter små 10.000 km på og i det dan ske vejnet er min afdæmpede analyse følgende:
Vi kommer alle til at dø en pinefuld død.”7 viser Jan Gintberg at han selv har været en forbruger af en elbil, og dermed kan skabe sig et billede af hvordan det i realiteten foregår.
Dette fremvises også ved brug af følgende citat: ”Den bryster sig af at kunne køre 420 km på én opladning. Den pragmatiske sandhed ligger tættere på 260 km”8.
Derudover er Jan Gintberg en offentlig kendt person der har været i nationalt Tv over flere perioder. Et offentligt ansigt udadtil vil her give en troværdighed på forhånd.
Samtidig er kombinationen med afsendelsen i Politiken også med til at give et positivt perspektiv til den overordnede troværdighed.
Dette er blandt andet på grund af deres generelle syn fra den danske befolkning, og deres egen anvisning om uafhængighed og objektivitet.
Med udgangspunkt i Gallups kompasmodel kan den primære mål- og modtagergruppe af artiklen defineres som værende fællesskabsorienterede.
Dette er grundet dette segments generelle adfærd og lyst til at læse artikler gennem Politiken, samt deres interesse for en grøn levestil og social ansvarlig som stemmer overens med temaet omkring elbiler og et grønnere alternativ.
Artiklen er som udgangspunkt kun blevet publiceret i et trykt medie. Dog kan man ved tidligere erfaring antage at denne artikel som ved tidligere artikler i Politiken også er udstedt på et digitalt medie.
Ved anvendelse af både et digitalt og fysisk medie når debatindlægget ud til en større målgruppe, og rammer derved flere forskellige segmenter.
Dette betyder større potentiale for at viderebringe af meddelelsen. Samtidig med sørger det digitale medie for at henvende sig til et segment der er mere orienteret med en grøn livsstil.
Dette er grundet at et digitalt medie henvender sig til et mere moderne segment, som typisk er forbundet med et grønnere segment.
Til formidling af meddelelsen af artiklen benytter skribenten sig af forskellige argumenter og retoriske virkemidler.
Herunder anvendes to af de tre appelformer: Etos og logos. Etos er den appelform der anvendes i stærkest grad i debatindlægget.
Etos fremkommer både i form af forventnings- og situationsetos. Forventningsetos fremkommer både i form af Politiken og Jan Gintberg som afsender.
Skriv et svar