It´s my party | Analyse | A. J. Kazinki

Indledning
Forventede emner i novellens er ensomhed, drømme og sociale arenaer. Novellen ”It´s my party” er skrevet af A. J. Kazinki. Novellen er skrevet inspireret af en anonym hemmelighed, som kom i en konkurrence fra DSB.

Konkurrencen gik ud på, at man kunne sende sin hemmelighed ind til DSB-bladet ”Ud & Se”, og så blev der udvalgt nogle hemmeligheder, som nogle danske forfattere, så skrev en novelle på baggrund af.

Novellen handler om ”venneløse” Marie, som ikke har nogle venner og går til skolepsykolog. Marie bilder sine forældre ind, at hun holder en fest for nogle venner, dog bliver denne fest uden nogle personer, men blot en fest med personer i Maries fantasi.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Dette viser også, at selvom hun nok er meget alene, da hun ingen venner har, er det ikke, fordi hun nyder stilheden.

Kort efter forældrene er kørt, sætter hun også fjernsynet i gang, hvor i hun ser, nogle piger der synger og fester, og efter det har hun det godt

i det kan man lægge i, at hun også nyder se andre, der har det fedt i fællesskab, selvom hun måske ikke selv har det. Noget tid efter hendes forældre har forladt hjemmet, begynder hun at gøre sig klar.

Hun iklæder sig en rød kjole, som har hængt ubrugt i skabet i snart et år, hun tager det undertøj på, som hendes far ikke synes, hun skal gå med

og sidst tager hun også lidt af sin mors dyre parfume på, så hun gør sig virkelig klar til denne her fest. Til hendes fest har hun inviteret Lea

Rebekka, Pierre, Alberte og Esben, disse er alle populære personer, især hvis man sammenligner dem med Marie.

Alle de personer, som Marie har inviteret, bliver alle beskrevet som typepersoner, Pierre den lækre ”Søde, kloge Pierre, der helt klart er en af de lækreste fyre på skolen” , som Marie selvfølgelig har et crush på, trekløveren Lea, Rebekka og Alberte

”Lea, Rebekka og Alberte kommer sammen, de er altid sammen.” , og så Alberte der egentlig ikke kan lide de andre ”der i virkeligheden ikke bryder sig om de to andre, men ikke har nogen steder at gå hen.”

Marie ”vælger” dog senere, at Esben ikke skal komme, og der beskriver hun også, at ”Esben kommer ikke, beslutter jeg under en kort pause i dansen

ved nærmere eftertanke kan de andre ikke lide ham, jeg ved ikke hvorfor, måske fordi han taler med mig en gang imellem, og det skal man ikke gøre, det er en dødssynd” .