Indledning
Har du nogensinde følt dig ensom? Mange unge føler sig ensomme, og føler ikke de passer ind. Ensomhed er et af de store emner i novellen ”it’s my party.”

Vi overværer Maries dilemma, for hvad er bedst at se ens mor græde over ens manglende venner eller lyve for ens mor om ens sociale status?

Vi unge elsker at feste, men kunne du forestille dig, at feste alene, og dine ”venner” egentlig kun er der i din fantasi?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Dagen efter festen, og hvor vi til sidst har slutningen på novellen. Her vågner hun op dagen efter, og forældrene hjælper Marie med at rydde op. ” ingen sure miner hverken hos far eller mor.

Far går endda og fløjter, mens vi rydder op. Og bagefter, da jeg er alene med mor, vil hun høre alle detaljer fra festen, næsten som var vi veninder.”

Der er ingen sure miner fra forældrene, og moren vil høre alt om festen. Forældrene er meget tolerante, i forhold til hvordan huset ser ud, og hun har taget morens cigaretter. Men det siger nok også bare, at de ikke vil være en stopklods for hendes sociale udvikling.

Hermed kan vi også se, at der er tale om en traditionel og kronologisk opbygning, da der ikke forekommer flashbacks eller flashforward, og da der er en begyndelse, midte og slutning.

Novellen er også skrevet i nutid, da der ikke bliver beskrevet nogen øjeblikke eller situationer fra fortiden eller uvirkelige ting fra fremtiden.

Novellen er delt op i spalter, hvilket ikke er et af de typiske kendetegn ved en novelle, men da den i dette tilfælde skal stå i ude og se, som er et blad, er det i denne situation rimelig relevant.

I novellen fremgår der små tegninger/illustrationer, hvilket gør teksten mere overskuelig for nogen at læse.6 Ved hjælp af billederne viser forfatteren hvilken retning vores egne billeder vi danner, skal være i.

Man kan sige, billederne også giver novellen en bredere målgruppe, for med billeder er den nok mere interessant for børn/unge at læse.

I novellen er det 1.persons fortæller også kaldet jeg-fortæller. Dette gør, vi kun ved det, som jegpersonen ved og vi ser kun det som jeg-personen ser.

Vi kender personens følelser og tanker, hvilket giver os en bedre forståelse, af hvorfor jeg-personen gør, som personen nu engang gør. 1.persons fortæller gør også, at det nemt kan være forfatterens egne oplevelse, eller nogle problematikker, som forfatteren selv har haft, som forfatteren drager ind i novellen.

Men det gør også, at vi som læsere bedre kan identificere os med jeg-personen. I dette tilfælde er jeg-personen Marie. Mange kan nok godt sætte sig ind i Maries situation, da mange har prøvet at føle sig ensomme på et tidspunkt.

Marie er en pige på 15, hun er meget ensom pige, har ikke rigtig nogle venner. Hun nævner selv ”Jeg ser dem hver dag på vej hjem i toget.

De trætte, ensomme og kede af det. Som mig”7 og beskriver dem også som taberne i samfundet.

Hun ved godt selv, at hun ikke er en af samfundets vindere, men hun siger også ” Forestil dig en verden kun med vindere – hvordan skulle vinderne så̊ vide, at de var de fede? Nej, vel.

Taberne er mindst lige så vigtige for samfundet som vinderne.” 8 Hun har meget ret i dette udsagn, men der er bare mange, der ikke ved, at de er taberne i samfundet, og det er vel egentlig en positiv ting.

Men derimod sagt, så er der også mange, der enten godt selv ved det, eller i hvert fald føler sig, som en af samfundets tabere, og derved ikke føler sig værdige nok og dårlig behandlet.

Marie virker dog til at være meget afklaret med, at hun ingen venner har, hun sidder hverken selv og græder over det, og hun nævner ikke direkte, at hun mangler nogle at være sammen med.

Man kan dog mellem linjerne læse, at hun måske alligevel mangler nogle at tilbringe sin tid med, men det er ikke noget, som hun nævner højt.

Hun virker til at have rimelig let ved at lyve overfor hendes mor, hun fortæller ” det er nemlig vigtigt at lægge præcise detaljer på ens historie, når man lyver, ellers bliver det ikke troværdigt.”9

Her for det hende til at fremstå som en der er meget rutineret i at lyve. Marie bruger drømme, en af erstatningsdannelserne.

Her drømmer hun om at denne fest fandt sted, hun bruger drømme som denne her sikkerhedsventil for hendes fortrængte følelser.

Hun lyver overfor hendes forældre om festen, fordi hun ser det som pinligt og uacceptabelt, at hun ingen venner har, og i virkeligheden er ret ensom, da dette også bliver set som et stort tabu i 2012, hvor novellen er skrevet.