Indholdsfortegnelse
Opgave 1

a) Beregn på basis af bilag 1 indeks for udviklingen i transport ved forskellige transportformer indenfor Danmark. Indeksberegningen skal tage udgangspunkt i 1990=100.

Vis indekstallene grafisk i et kurvediagram og forklar udviklingen.

b) I bilag 2 kan du se et eksempel på prisdannelsen på indenrigsflyvning (København-Aalborg) og udenrigsflyvning (København-London). Udgangspunktet er samme pris uden afgift (600 kr.) og samme afgiftsforhøjelse (100 kr.).

Aflæs ligevægtspriser før og efter en afgiftsforhøjelse på indenrigs- og udenrigsfly. Forklar herefter hvorfor afgifterne virker forskelligt på indenrigs- og udenrigsruter.

c) Forklar hvilke fordele og ulemper der er ved, at man i Danmark indfører en afgift på flyrejser, i forhold til en administrativ regel/lov som begrænser hvor mange gange en dansker højst må flyve om året, fx to gange årligt.

Opgave 2
2.1 Analyser på baggrund af bilag 3 årsagerne til den forventede økonomiske vækst i Danmark i 2020.

2.2
a) Med udgangspunkt i din analyse i opgave 2.1 samt bilag 4 og 5 skal du vurdere fordele og ulemper ved at lempe finanspolitikken.

b) Diskuter om det i den nuværende økonomiske situation kunne være hensigtsmæssigt, at staten øger grønne investeringer med 10 mia. kr. jf. målet om 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030. Finansieringen sker gennem øgede passagerafgifter på flyrejser på 10 mia. kr.

Inddrag overvejelser om
• multiplikatorernes størrelse
• finanseffekt

Opgave 3

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Ud fra indekstallene ses det at især transportformerne skib og fly mellem danske destinationer er faldet drastisk de seneste 30 år.

Her er skibstransporten faldet fra indeks 100 til indeks 55, som altså er et fald på 45 procentpoint, fly er faldet fra 28 procentpoint, altså fra indeks 100 til indeks 72.

Hvorimod tog og personbiler er steget til indeks 129 hvilket er en stigning på 29%. Ydermere er transportformen bussteget med 10 procentpoint fra indeks 100 til 110.

Dette er altså en udvikling man vil se, da flere og flere private for biler og infrastrukturen i landet er blevet bedre i løbet af årene.

En forklaring på hvorfor det netop er omkring 1997 at skibs- og flyvetransport falder i dette år, er at Storebæltsbroen åbner og færre har brug for at tage færgen eller flyve til Sjælland.

Derfor ser vi altså at skibs- og flyvetransport falder mens de resterende tre vokser fra 1990 til 2018.

---

Det formodes ud fra bilag 3 at den danske økonomi i 2020 vækster med 1,5% i BNP. Herudfra kan det siges at Danmark i 2020 vil være i en stabil økonomisk vækst, da denne siges at ligge mellem 1-2%.

Dog ses det også at realvæksten formodes at falde fra 2,0% i 2019 til 1,4% i 2021. Dette kan være grundet at Danmark har været tæt på en højkonjunktur og at man derfor regner med at landet i fremtiden vil føre en anerledes finanspolitik

For at finde årsagerne til den økonomisk vækst i Danmark i 2020 skal man bruge forsyningsbalancen (BNP+Import=forbrug + investeringer + eksport).

Da der i dette tilfælde skal analyseres hvad årsagerne er til den økonomiske vækst, isoleres BNP for sig selv, da denne indikerer væksten i et land.

Derved kommer forsyningsbalancen til at se således ud (BNP=forbrug + investeringer + eksport-import).

Ved at gøre dette er forsyningsbalancen ikke en balance over den samlede anvendelse og den samlede tilgang af varer og tjenester, i stedet indikerer den væksten i et land.

Først kigger vi på forbruget, her kan vi se at det er vokset med 1,6% i 2019 også estimeret til yderligere 1,9% i 2020 og 1,7% i 2021. Hvilket betyder at privatforbruget estimeret dækker over 1103,44 milliarder danske kroner i 2021.

Det udregnes på følgende måde.
1048•1,016•1,019•1,017≈1103,44

Privatforbrug i 2018•stigningen i 2019•stigningen fra 2019 til 2020•stigning fra 2020 til 2021

Når privatforbruget stiger i et land, betyder det samtidig for BNP at den stiger. Privatforbruget er en årsag til, at den økonomiske vækst stiger i Danmark i årene 2019-2021.

En af årsagerne til at forbruget stiger er at arbejdsstyrken er estimeret til at stige fra 3098 til 3128, og bruttoledigheden er steget med 3 personer pr. 1000 mennesker.

Når disse to er stigende, er der altså flere som er ledige og kan komme i arbejde. Jo flere der er i arbejdsstyrken, jo flere kan komme i arbejde og jo flere penge får befolkningen mellem hænderne, hvilket skaber et øget forbrug.

Derudover skal det dog siges at timelønnen i den private sektor også estimeret til at være stigende, hvilket også er med til at øge forbruget. Dog er stigningen ikke i så stor en grad at det vil påvirke væksten markant i Danmark.

Det ses også at forbrugerpriserne i Danmark stiger betydeligt mere årligt end lønningerne gør, hvilket har den konsekvens at købekraften hos forbrugerne ikke vil være den samme over de tre år.

Danmarks offentlige investeringer er estimeret til at stige markant i 2021, herudover er de resterende investeringer siden 2018 også stigende bortset fra lagerinvesteringer. (Tabel, bilag 3)

Disse investeringer er stigende grundet at Danmark højst sandsynligt vil føre en lempelig finanspolitik i fremtiden. De offentlige investeringer vil derfor sikre flere arbejdspladser og dermed øge efterspørgslen.

En øget efterspørgsel vil resultere i en stigning i BNP, beskæftigelsen og øget import som vil skabe positivitet i den økonomiske vækst for Danmark i fremtiden.

Derudover skal der til sidst kigges på betalingsbalancen i Danmark som hjælper med at give et indblik i Danmarks import og eksport.

I tabellen i bilag 3 ses det bl.a. at den danske betalingsbalance falder fra 2019 til 2021.

Dette hænger højst sandsynligt samen med at privatforbruget er stigende, og når folk får flere penge mellem hænderne, vil man bruge flere penge. Mange af disse penge vil blive brugt på varer fra udlandet og derfor il importen stige mere.