Indholdsfortegnelse
Substantiver (navneord
Finitte former:
Infinitte former:
Kongruens:
Jeg er glad:
Jeg er smuttet:
Hovedverber:
Hjælpeverber:
Simple tider:
Sammensatte tider:
Definition af substantiver:
Definition af artikler:
Modus:
Morfologi:
Syntaks:
Præfikser:
Suffikser:
Definition af adjektiver:
Definition af adverbier:
Definition af pronominer (stedord):
Pronominernes kendetegn
Refleksivt pronomen (tilbagevisende stedord)
Relative pronominer (henførende stedord)
Sætningsanalyse
Fx: Forældrene giver børnene en hund
Subjektsprædikat:
Adverbialled/biled:
Verballed:
Subjekt:
Objekt:
Inddirekteobjekt:
Subjektsprædikat:
Objektsprædikat:
Konjunktional:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Substantiver (navneord): navne/ord der betegner levende væsner, ting og begreber.
- Man finder lettest substantiver ved at sætte en eller et foran
- Kan bøjes i ental eller flertal
- I ental kan ordet være i ubestemt eller bestemt form: et hus – huset, en dreng – drengen,
- I flertal kan ordet også være i ubestemt eller bestemt form: Flere huse – alle husene
- I bestemt form ender substantiver i flertal altid på -ene eller -erne

Finitte former:
Præsens (nutid)
Præteritum (datid)
Perfektum (førnutid)
Præteritum perfektum (før datid)

Infinitte former: man sætter f.eks. vil, har osv. foran verbet.
Infinitiv (navneform): findes ved at sætte AT foran verbet
Participer (tillægsformer): Kaldes sådan, fordi de kan bruges som adjektiver

Kongruens: Når verbet er bøjet, så det er i overensstemmelse med sætningens subjekt, så der kongruENS - når verbet ikke er bøjet korrekt, så er der (ikke) kongrUENS.

Jeg er glad: hovedverbum - står alene
Jeg er smuttet: hjælpeverbum - hjælper til at danne perfektum.

Hovedverber er betydningsbærende, dvs. At de angiver verbets reelle handling/indhold.
Hovedverber: løbe, læse, vokse og sove

Hjælpeverber: deres funktion er at hjælpe med de sammensatte tider.
Hjælpeverber: at have, at være, at ville og at blive.