Indledning
Mange anser det som anstødeligt, når en fremmed fortæller dem, hvad de må og ikke må sige.

Det kan føles, som om det går imod den mest basale danske værdi, ytringsfriheden, når det ikke længere er acceptabelt at udtrykke sig, som man vil.

Der opstår her spændinger i samfundet, hvilket både debatindlægget Året havde ikke engang smidt babyfedtet, før krænkelsestoget kørte igen (Berlingske, 12. januar 2019) og artiklen Handicappet kvinde:

Jeg synes ikke, spasser er et grimt ord (Kristeligt Dagblad, 5. februar 2019), skrevet af henholdsvis Anne-Sophia Hermansen og Vibe Lønstrup, viser helt udmærket.

For er det så egentlig udansk ikke at måtte sige visse ord, hvis de i årevis blev brugt til at nedgøre og nedsætte de mest udsatte i vores samfund?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I modsætning til Hermansen presser Mulle Skouboe ikke sine holdninger på andre, og i stedet lader hun andre have sine egne meninger om problemstillingen.

Skouboe præsenterer også fra starten af, at det kun er hendes syn på emnet, når hun gentagne gange indleder hendes udtalelser med “jeg synes”, hvilket tydeliggør, at hun respekterer andres holdninger.

Dette ses i citaterne “Selv insisterer hun på, at det kan man, men hun ønsker ikke at trække den holdning ned over andre mennesker” (Tekst 2. ll. 5-6) og ”Alle med et handicap skal selv kunne vælge […] jeg er ikke ude efter, at alle andre skal gøre det samme som mig.” (Tekst 2. ll. 17-18)

Skouboe siger således, at det er hendes opfattelse om problemstillingen, men hun vil heller ikke ændre andres meninger.

Hermansen lægger som sagt vægt på, at det er intentionerne bag ordvalget, der er det vigtige, men det er tydeligt, at hun ikke har gode intentioner, når hun f.eks. bruger et ord som “transer”.

I modsætning til det tidligere nævnte “homoer”, kan dette ikke bruges på enten en neutral eller positiv måde, da det ikke er et kendt udtryk for transpersoner.

Det virker derimod, som noget hun selv er kommet på for at nedgøre transpersoner, og kan derfor ses som et ordvalgsargumment.