Indledning
Stuepige, flyttemand, pigefornærmet, politimand. Ligestilling, er et stort italesat emne i Danmark. Man kan snakke om ligestilling i mange sammenhæng: på arbejdet, i skolen og i hjemmet.
Men har vores sprog noget med ligestilling at gøre? I denne artikel ”I sproget er vi alle ulige” læser vi om tre forskellige syn på sproget
og ligestillingen mellem mænd og kvinder. Man begynder at skifte ud i sproget, og derfor bliver man bevidst om ordnes betydning.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Sprog, køn, mænd og kvinder. Alle disse ord handler om ligestilling. Ligestilling mellem mænd og kvinder indebærer at de har lige pligter, rettigheder, muligheder inde for alle væsentlige områder i livet.
Der har gennem de sidste mange år været en stor debat omkring ligestilling. Er der ligestilling i demokrati og ledelse? Er der ligestilling i familie? Er der ligestilling på arbejdet?
Der er flere og flere der begynder at debattere omkring ligestilling og rettigheder. I gamle dage ser vi mange eksempler på hvordan manden fx var overhovedet i familien, eller sørge for, at familien fik hvad de havde brug for.
Dette er også et eksempel på ligestilling. Ligestilling er ikke noget som pludseligt er dukket op, eller blevet opfundet.
Nej, der har altid været ligestilling i samfundet, men det er ikke altid at man har været opmærksom på at det kunne være et problem.
Der er to måder man kan se ligestilling på. Den ene, er de indførte regler som skelner mænd og kvinder
og som derfor skaber debatten om ligestilling, og den anden er sproget, det vil sige de ord vi bruger hvor mand eller kvinde bliver nævnt.
Et eksempel på en indført regel kan være, at i Danmark er det kun mænd der er pålagt værnepligt.
Det er muligt for kvinder frivillig at melde sig til tjeneste, det vil altså sige, at man som mand i Danmark har en pligt til at kæmpe for det danske land hvis der er behov for det.
Skriv et svar