Emne: DHO – Hvilken betydning havde industrialiseringen 1870-1900 for arbejderklassen
Indledning
Jeg har i denne opgave valgt at beskæftige mig med industrialiseringen og arbejderklassens arbejdsforhold i Danmark, som startede i 1870. Industrialiseringen har haft en stor betydning, for det Danmark vi har i dag.
I denne periode af danmarkshistorien skete der en kæmpe omvæltning i befolkningsantal, økonomi, velfærd, ligestilling af samfundsklasser, politik og andre kategorier. Industrialiseringen var forudsætningen for, at vi kan have et velfærdssamfund i Danmark i dag.
Årsagen til industrialiseringen var blandt andet, den tidlige kapitalisme som kom til Danmark i slutningen af 1700-tallet, som var præget af den udvikling fra landbruget, der på det tidspunkt var samfundsøkonomien.
Mange var imod det samfund, der var i slutningen 1700-tallet, så der opstod en revolution der førte til en kapitalistisk retning.
Revolutionen gav en positiv fremgang for økonomien, produktionen og befolkningsvæksten. Under den industrielle revolution flyttede flere og flere til byen, og der opstod mange nye arbejdspladser på de nye fabrikker.
I denne opgave vil jeg derfor svare på problemformuleringen; Hvilken betydning havde industrialiseringen 1870-1900 for arbejderklassen, og hvordan kom det til udtryk i litteraturen i perioden?
Jeg vil starte med at redegøre for arbejderklassens arbejderforhold, for at belyse hvordan deres situation var i perioden.
Dernæst vil jeg foretage en kildekritisk analyse af Christian Christensens Barndomserindringer om fattigdom i 1887.
Jeg vil også lave en analyse og fortolkning af uddraget ”Læreaar” afsnit XIII af romanen Pelle erobreren (1906) af Martin Andersen Nexø, da det er en kilde der også fortæller om forholdene i perioden.
Til sidst vil jeg vurdere hvilken betydning, industrialiseringen havde for arbejderklassens levevilkår, og hvordan det blev skildret i litteraturen, og derefter give en konklusion for at opsummere hele opgaven.
Indholdsfortegnelse
Indledning + Problemformulering
Metode
Redegørelse
Arbejderklassens arbejderforhold
Analyse
Kildekritisk analyse af Christian Christensens Barndomserindringer om fattigdom
Analyse af ”Læreaar” afsnit XIII af romanen Pelle erobreren
Vurdering
Hvilken betydning industrialiseringen havde for arbejderklassens levevilkår
Skildring i litteraturen
Konklusion
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Historisk bruger man betegnelsen ”den industrielle revolution” om den udvikling, der fandt sted i Storbritannien fra 1750-1850. Dog var der også en tilsvarende industriel revolution, der først fra midten af 1800-tallet spredte sig til fx Danmark.
Forudsætningerne for vækst var til stede, og den industrielle revolution i Danmark fandt sted i perioden 1870-1900.
Gennem industrialiseringen udviklede landende sig fra at være landbrugssamfund, til at være et bysamfund. Hvilket betød at de gik fra landbrugsproduktion til industriproduktion.
Da kornslagsperioden var ved at slutte i omkring 1870, begyndte folk at vandre fra land til by. Dette var den såkaldte urbanisering. Det betød, at befolkningstilvæksten i byerne steg gevaldigt.
Fabrikkerne efterspurgte arbejdskraft, og landbruget efterspurgte varer, som de forventede fabrikkerne skulle producere og levere.
Den stigende befolkning betød, at fabrikkerne havde masser af billig arbejdskraft. Derfor kunne de også presse lønningerne helt i bund. Arbejderne fik generelt meget dårlige lønninger, hvilket betød, at leveforholdene var ringe.
En væsentlig del af arbejderklassen bestod af håndværkere. Det var faglærte håndværkere, der håbede på at kunne starte deres eget værksted.
Efter industrialiseringen var det kun en drøm for de fleste faglærte, og kun få fik muligheden, for at starte deres eget værksted.
En anden del af arbejderklassen bestod af daglejere, der før industrialiseringen havde fået arbejde på havnen, natmænd osv. De blev kaldt de ufaglærte arbejdere.
En tredjedel af arbejderklassen var indvandrende fra andre lande. De var for det meste ufaglærte, derfor blev de brugt som kuske.
De endte også som ufaglærte arbejdere. Fordi 1/3 af arbejderklassen var ufaglært, kunne arbejdsgiverne presse deres løn helt i bund.
Det vil sige at de ufaglærte, og ikke mindst de faglærte, fik en lav indkomst, og derfor var det svært for dem, at tage hånd om sig selv og deres familie.
Det var ikke kun arbejdsklassens mænd der arbejdede, men også et betydeligt antal kvinder var beskæftiget i industrien, hvor de arbejdede på tekstilfabrikkerne og tobaksfabrikkerne.
Arbejdsdagene var lange, og i slutningen af 1800-tallet lå en normal arbejdsdag for arbejderklassens mænd på 13 timer og kvinderne på 10,2 timer.
De arbejdede alle dage om ugen, dog med nogen få pauser lagt ind i deres skema.
Efterhånden skete der dog en positiv udvikling, der gjorde at arbejdsforholdene, ikke var så slemme, som de var i starten.
Det skyldes bl.a. at der kom fagforeninger, som var med til at arbejderne blev en organiseret gruppe. De blev brugt til at lægge et større pres på arbejdsgiverne, for at få en bedre løn og arbejdsvilkår.
Før fagforeningerne kom, var der ikke fokus på arbejdsvilkårene. Arbejdsgiverne kunne behandle deres medarbejdere som de ville, og kunne give dem den mindste løn.
Derfor var det positivt at fagforeningerne blev grundlagt, fordi de skulle være med til at give arbejderne bedre vilkår.
Skriv et svar