Indholdsfortegnelse
Nervesystemet
Teori:
- Nervecellen/neuronet
- Synapsen
- Aktionspotentialet
- Nervesystemet
- Det Perifere Nervesystem (Pns)
- Det Autonome Nervesystem
- Det Centrale Nervesystem (Cns)
- Hjernen
Sanse- Og Refleksøvelser
- ØVelse 1: Hvor Stor Er Afstanden Mellem Trykpunkterne På Hånden?
- Formål:
- Hypotese:
- Apparatur/redskaber:
- Fremgangsmåde
- Kommentar Til øVelsen
- Resultater:
- Diskussion
- Fejlkilder/usikkerheder
- Konklusion
ØVelse 2: Varme Og Kulde
- Formål
- Hypotesen
- Apparatur/redskaber:
- Fremgangsmåde
- Kommentar Til øVelsen
- Resultater
- Diskussion
- Fejlkilder/usikkerheder
- Konklusion
ØVelse 2: Hvor Nøjagtigt Virker Hudens Temperatursans?
- Formål
- Hypotese
- Apparaturer/redskaber
- Fremgangsmåde
- Diskussion
ØVelse 4: Reflekser
- Formål
- Hypotese.
- Apparatur/redskaber:
- Fremgangsmåde
- Diskussion
- Fejlkilder/usikkerheder
- Konklusion
Samlet Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I afsnittet om teori har jeg til hensigt at udførligt udforske den anatomiske opbygning og fysiologi af nervesystemet.
Jeg vil starte med at give en omfattende beskrivelse af nervecellens struktur og funktion, hvilket udgør en af de mindste enheder i nervesystemet.
Ikke desto mindre udgør nervecellen ikke den eneste lille byggesten, da der omkring cellerne også findes støtteceller, kendt som gliaceller.
Disse inkluderer astrocytter, oligodendrocytter (i centralnervesystemet), Schwann-celler (i det perifere nervesystem) samt mikroglia.
Nervecellen/neuronet
Nervecellens struktur, også kendt som neuronet, udviser en bemærkelsesværdig specialisering i sammenligning med andre celletyper.
Det mest karakteristiske træk ved neuronen er somaet, eller cellekroppen, hvorfra lange udløbere strækker sig ud. Dette illustreres tydeligt i den tidligere nævnte figur, hvor to slags udløbere kan observeres: mangfoldige dendritter og ét akson.
Dendritterne forgrener sig i forhold til cellekroppen, mens aksonet strækker sig som en enkelt udløber, hvis yderste grene ender i endeterminaler.
Forskellen mellem disse udløbere kan beskrives således: Dendritterne fører nerveimpulser ind til cellekroppen, mens aksonet udfører det modsatte – det transporterer nerveimpulser væk fra cellekroppen.
Disse endeterminaler etablerer synapser med andre neuroner, hvilket i essensen betyder, at cellerne er i direkte kontakt med hinanden. (Dette emne vil blive uddybet senere.)
Aksonerne er myeliniserede, hvilket indebærer, at de er beklædt med myelinskeder, der hovedsageligt består af fedt og derfor fungerer som en effektiv isolator.
Myelinskederne tjener to primære formål: For det første modvirker de potentielle kortslutninger, da cellerne er tæt placeret (takket være fedtets isolerende egenskaber).
For det andet øger de hastigheden af nerveimpulser (de springer simpelthen over de afsnit af membranen, der ikke er dækket af myelinskeder). Det bør bemærkes, at der også findes umyeliniserede nerver.
I figur 1 kan man se, at der er små mellemrum mellem myelinskederne – disse mellemrum kaldes Ranvierske indsnøringer. I disse indsnøringer findes Na+- og K+-kanaler samt pumper.
Synapsen
Dannelsen af synapser involverer en interaktion mellem to neuroner.
Synapserne kan etableres fra den ene neurons udløber, kaldet aksonet, til den anden neurons udløber, nemlig dendritten. Alternativt kan synapsen dannes mellem et akson og et tilfældigt cellelegeme.
De to neuroner, der spiller en rolle i dannelse af en synapse, er det præsynaptiske neuron og det postsynaptiske neuron. Navnet indikerer deres rolle i processen.
Det præsynaptiske neuron er det neuron, der kommer før selve synapsen, og det indeholder det afgivende nervecelles akson, hvor nerveimpulser udsendes fra.
Det postsynaptiske neuron er derimod neuronet, hvor signalet overføres til, og det modtager det, hvilket er nervecellens dendrit. Den smalle kløft mellem de to neuroner kaldes synapsespalten, hvilket ikke er helt overraskende.
Overførslen af impulser sker på en kemisk måde ved hjælp af transmitterstoffer (kemiske stoffer), da elektriske impulser ikke kan passere over synapsespalten, som i øvrigt har en bredde på omkring 20 nm.
Skriv et svar