• Dansk
  • Uddannelse: HTX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1313

Indledning
Spiller religionen eller for den sagsskyld menneskets tankeen rolle i vores hverdage? Eller ser vi alle ens på vores univers, eller digter vi vores fælles univers til vores egen univers?

Det moderne gennembrud er et godt eksempel til at vise, at vores fælles univers burde forblive som det fælles univers. Det startede i slutningen af 1800-tallet og blev kendt som en litterær periode.

I modsætning til romantikkens dyrkelse af det ideelle samt menneskets forhold til naturen og det guddommelige så satte det moderne gennembrud fokus på det realistiske og reelle.

Ytringsfrihed, religionsfrihed men ikke mindst frihed, er hvad hvert menneske mangler at vise hinanden. Jeg vil i denne analyse først og fremmest vise, hvilke virkemidler Henrik Pontoppidan gøre brug af i sin novelle.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Novellen har formuleringer som er meget beskrivende og billedlige, især havets farver bliver beskrevet meget intenst og detaljeret: ’’… dybt vinrødt, derpå blommefarvet, ja et øjeblik endog ganske brunt, som om det var bestrøet med bark …’’ (Pontoppidan, 1890: 1, 5-6).

Beskrivelsen med de mange farver og billedlige udtryk af havet giver læseren en fornemmelse af fortællingen som et smukt og let gennemskueligt maleri.

Novellens opbygning er ikke overladt til tilfældighederne, alt er sagt med en betydning. Selskabets tilstand bliver også beskrevet detaljeret.

Deres fascination af vandets farvespil samt naturens skønhed, får dem inddraget i en form for magisk, fredfyldt verden af trofasthed og kærlighed.

Personerne i novellen er ikke blevet beskrevet lige så tydeligt, heri har man ingen fornemmelse af hvad de er iklædt eller hvordan de ellers ser ud.

Enkelte personers placering er beskrevet, derudover er det kun følelser, som beskrives, hvilket gør, at man billedligt mere forestiller sig naturen, frem for personerne som befinder sig i den.

I novellen er der ingen decideret hovedperson, de alle fremstår som bipersoner, selvom enkelte, der fremhæves lidt ekstra i forhold til de andre, heriblandt den unge læge.