Ørneflugt | Analyse | Henrik Pontoppidan | 12 i Karakter

Indledning
"Ørneflugt" er en novelle, der er skrevet under det moderne gennembrud. I novellen afspejles det moderne gennembruds fokus på at gøre op med romantikkens idyllisering af tilværelsen.

Vi ser også tydelige træk fra naturalismen, som er en litterær strømning, der prægede det moderne gennembrud.

Den vigtigste person i "Ørneflugt" er hovedfiguren, ørnen Klavs. I analysen kommer vi ind på, hvordan Klavs udvikling har betydning for novellens fremstilling af temaet om arv og miljø.

Der optræder også andre personer i novellen – hunørnen, præsten og præstedøtrene – som har forskellige funktioner i forhold til tekstens budskab.

Der er to miljøer i "Ørneflugt", der står i modsætning til hinanden. Det er miljøet i præstegården og miljøet i naturen uden for præstegården.

Vi analyserer beskrivelsen af begge miljøer og ser nærmere på, hvilken virkning det har, at miljøet i præstegården og miljøet i naturen fremstilles som modsætninger.

Vi kommer også omkring sproget i novellen. I "Ørneflugt" er den sproglige stil høj. Vi analyserer novellens brug af billedsprog og kommer ind på

hvilken betydning billedsproget har for vores opfattelse af hovedfiguren Klavs. Endelig forklarer vi præstegårdens, præstefamiliens og hunørnens symbolske betydning.

Fortælleren i "Ørneflugt" er en åbenlys, personbunden tredjepersonsfortæller. Fortælleren er bundet til Klavs, og det skaber sympati for ham.

Fortælleren minder også om en alvidende fortæller, og vi viser, hvordan det gør fortælleren i stand til at præge vores tolkning.

Vi analyserer novellens brug af synsvinkler og undersøger, hvilken virkning det har, at synsvinklen er indre. Til sidst gennemgår vi, hvilken virkning det har, at fortælleren benytter sig af kommentarer.

Kompositionen i "Ørneflugt" er en rammefortælling. Vi analyserer, hvordan denne komposition gør, at vi læser “Ørneflugt” i lyset af H.C. Andersens eventyr “Den grimme Ælling”.

Vi kommer også ind på, hvilken betydning novellens vendepunkt har for vores fortolkning af novellens tema om arv og miljø.

Endelig analyserer vi, hvordan den lukkede slutning konkluderer på novellens problemstilling.

Uddrag
“Ørneflugt” fortælles af en tredjepersonsfortæller. Det ser vi, fordi fortælleren beretter om novellens personer ved at beskrive dem i tredje person: “Klavs”, “den”, “han”, “hun”.

Tredjepersonsfortælleren i “Ørneflugt” er en personbunden fortæller (også kaldet personal fortæller).

Vi kalder fortælleren personbunden, fordi historien er fortalt med indre synsvinkel igennem én bestemt person.

Som læsere oplever vi begivenhederne i “Ørneflugt” igennem ørnen Klavs. Det ser vi ved, at fortælleren kun har adgang til Klavs’ tanker og ingen andres:

Det kunde vel en og anden Gang hænde, især paa stormfulde Dage eller naar et Uvejr trak op, at der vaagnede en ubestemt Længsel, en taaget Hjemvefølelse i den fangne Himmelætlings Bryst.

Den kunde da sidde i halve Døgn med Næbet trykket ned i Brystets smudsige Fjerklædning, uden at røre sig og uden at ville æde.

Her ved fortælleren, at der vågner en ubestemt længsel i Klavs indre. Dermed er det tydeligt, at fortælleren har et vist indblik i Klavs tanke- og følelsesliv.

Når fortælleren derimod beskriver hunørnen og de andre personer, sker det udefra. Fortælleren har ikke adgang til deres tanker:

"Mon hun dog ikke vil sætte sig?" tænker han, uhyggelig tilmode ved dette uforklarlige Bulder.

Han har næsten heller ingen Vejr mere og føler Vingerne saa matte, saa tunge. Men højere og højere stiger Hunørnen, videre og videre sejler den frem over rødmende Bjærgrygge, – lokkende, kaldende.

Den manglende adgang til hunørnens tanker viser, at fortælleren er bundet til Klavs’ indre synsvinkel og til at beskrive hunørnen og de andre dyr og personer udefra.

Fortælleren i “Ørneflugt” minder lidt om en alvidende fortæller. Fortælleren ved nemlig tilsyneladende mere om Klavs, end Klavs selv gør.

Vi ser fx fortællerens overblik, når han kalder Klavs for “den fangne Himmelætling” og samtidig antyder, at Klavs ikke selv ved, han er en ørn.

Med tilnavnene ”Himmelætling” og “Kongeætling” viser fortælleren nemlig, at Klavs er født til noget andet og mere end blot at vralte omkring i præstegården med stækkede vinger.

Fortælleren ved, hvad det er for en slags længsel, der rører sig i Klavs’ bryst, men som for ørnen selv forbliver ”ubestemt”. Det viser, at fortælleren har overblik over historien.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu