Indledning
En af de store danske forfattere er Henrik Pontoppidan (1857-1943). Det moderne gennembrud er en litterær periode fra slutningen af 1800-tallet og opstod som en reaktion på romantikken.
Henrik Pontoppidan har skrevet novellen ”Havfruens sang”, som er fra samlingen ”krøniker” fra 1890, og beskæftiger sig med mennesket naive tankegang i forhold til det overnaturlige.
Dette forhold er meget centralt i ”Havfruens sang” og det er fokusset i denne novelle. Tekstens titel kan ved første øjekast godt synes at lægge op til noget med en syngende havfrue eller generet noget eventyrligt men har man kendskab til Pontoppidans forhold til denne urealistiske genre, opfatter man hurtigt en tydelig, ironisk klang.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
”Havfruens sang” er skrevet i 3. person af en implicit fortæller, der kan få os til at se personens følelser fx ”Tilsidst blev det hele selskab ganske underligt til Mode ved denne natlige Musik…” (s. 21, linje 7-8)
men der bliver primært fortalt om de begivenheder der er udefra. Der bliver skrevet på en beskrivende og billedlige måde, og der bliver især lagt vægt på farverne i havet.
De er beskrevet på en meget intenst og detaljeret måde ved brug af sammenligninger ”dybt vinrødt, derpå blommefarvet, ja et Øjeblik endog ganske brunt, som om det var bestrøget med bark.” (s. 19. linje 7-9).
Personernes udseende er ikke beskrevet tydeligt, og man har ingen fornemmelse af hvad de har på af tøj eller hvordan de ser ud.
Der er kun beskrevet enkelte personer, men derudover er det kun deres følelser, der beskrives, hvilket gør, at man billedligt hellere forestiller sig naturen, frem for de mennesker, der befinder sig i den.
Der er ingen decideret hovedperson, og alle fremstår som bipersoner, på trods af de enkelte, der fremhæves lidt mere end de andre, fx den unge læge.
Handlingen foregår en sommeraften ved solnedgang, hvor vi befinder os i et overklassemiljø, da ordet ”selskab” ligger op til noget mere fornemt, samt at de har muligheden for at få fat i en båd og sejle ud på havet.
På grund af de manglende beskrivelser af selskabets påklædning og udseende, er den svær at tidsbestemme, men selve handlingen og forholdet mellem de litterære perioder giver indtrykket af, at den foregår i Pontoppidans tid.
Dog forgår hele episoden ude på båden ikke over lang tid da det hele strækker sig over en dag, måske endda nogle få timer.
Hele stemningen ændrer sig fra at gå fra noget positivt til noget negativt, da den melodiske lyd sænker over båden.
Til at starte med er menneskerne nysgerrige men med tiden når intet ændre sig bliver de mere urolige og endda bange.
Skriv et svar