Indledning
Igennem tiden har der været flere sociale opgør med normer og kulturer i samfundet. Et af de opgør fandt sted i 1800-tallet og blev startskuddet til en ny litterær periode i Danmark, nemlig det moderne gennembrud.

Det var i denne periode hvor forfattere som Herman Bang, Georg Brandes og J.P Jacobsen satte normer og samfundsstrukturer under debat.

Iblandt disse spydspidser var Henrik Pontoppidan, der med sine værker fokuserede på uligheden blandt rig og fattig samt forholdet mellem mand og kvinde.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Novellen skildrer at fattige kvinder var enormt hårdtarbejdende på dette tidspunkt, og at deres job bestod af mere end at passe børn.

De bor i Lillelund, hvor kutyme for Niels Nilen og andre mænd i byen var, at komme hjem meget fuld:

“Da flaaede han den sidste Las af sine Børn og plyndrede Huset derhjemme indtil Bundbræderne i Sengene.” (s. 74 l. 70-73).

Hans fuldskaber går ud over familien, og Elsebeth befinder sig ofte i en situation hvor hun skal hjælpe ham med det mest basale.

Den nat hvor den yngste datter Ane-Mette dør, fandt Elsebeth sig i præcis denne situation, hvor hendes opmærksomhed blev rettet mod manden frem for det døende barn:

“Den aften laa der i et Hjørne af den fattige Stue mellem Halm og Pjalter en lille tre-aars Pige med feberblanke Øjne og stred med Vejret.” (s. 75 l. 59-62).

Hendes skam over barnets død bunder i, at hun ikke har haft midler eller opmærksomhed nok til at samle tankerne om sit tab og bearbejde det.