Indledning
Når man står på bunden af havet, vil man gøre alt for at kunne finde tilbage til overfladen igen. Spørgsmålet er bare, hvor langt man ville gå. Folk i depressive perioder kan kun håbe på, at det bliver bedre, og tænke tilbage med nostalgi på de gamle dage.
Lande i depressive perioder går i aktion ved bare én stemme, der siger, det kunne være bedre. Hvordan denne aktion ledes ud, kommer an på folket og deres følelser.
Den nationale tankegang kan ses på mange forskellige måder. Man kan vælge den aggressive vej, og vise alle de andre, hvor mægtig man er, eller man kan gå en mere stille og krea-tiv vej.
Gennem kunst, digte og historier får man denne erindring om ’de gode tider’. Og det er netop det, der sker i digtet ”Gunderslev skov” skrevet af Grundtvig i 1808, hvor det lyriske-jeg søger efter Danmarks tabte storhed.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Udadtil er digtet opbygget på 8 strofer med et varierende antal vers, der enten ender med parrim, krydsrim eller klamrerim.
Som eksempel ses det i strofe 4 vers 5-8, hvor rimene ”Jord”, ”mild”, ”Ild” og ”Nord” danner et klamrerim. Rimene giver teksten en rytme, der får den til at lyde nærmest gud-dommelig.
Samtidig, skaber rimene et fokus på modsætningerne ”Ild” og ”mild” og på henholdsvis naturen, repræsenteret af jorden og Danmark som en del af Norden.
”Gunderslev skov” bliver fortalt af lyrisk-jeg, som man bliver præsenteret til i det første vers ved sætningen ”Sig mig, o skov”
At teksten starter med ordet ’skov’ introducer allerede fra start læseren til naturens væsentlighed i digtet, og det bliver hurtigt tydeligt, at der er et semantisk felt af ting, der er en del af naturen, herunder skov, vind, ege og sol. Måden det lyriske-jeg henviser til skoven i den sætning, besjæler skoven.
Det kan også ses videre i teksten i næste vers, da det lyriske-jeg siger ”[…]du knuger saa fast i din Favn!” Måden skoven bliver besjælet på er ved at give den en ’Favn’, altså noget der tilhører en person.
Teksten anvender billedsprog flere gange i hver strofe, som eksempel beskriver digtet vinden som alvi-dende, hvilket ses i den første strofe vers 8-9. ”O, du sikkerlig véd, hvad den slutter i Favn” henviser til at vinden ved hvad skoven gemmer, som der besjæler vinden.
Samtidig, i anden strofe er vindens ’susende lyde’ sammenlignet med ’stemmer fra nord’, hvilket kunne give ideen om at norden udtryk-ker sig med vinden.
Skriv et svar