Opgavebeskrivelse
Skriv en litterær artikel om To verdener. Artiklen skal indeholde en analyse og fortolkning af To verdener (tekst 1), hvor du bl.a. undersøger tekstens komposition. Giv en perspektivering til perioden.
Den første ting, det er vigtigt at have styr på er, hvad fokus for opgaven skal være. Her er forholdet mellem tradition og modernitet valgt som det tema, der skal føres igennem som den røde tråd i analysen og fortolkningen.
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
gamle idéer og livsformer mødes og konfronteres med nye. Ofte vil der foregå en kamp om, hvilke idéer der er værd at bevare, og hvilke der skal forkastes.
Ligegyldigt resultatet forsvinder vaner og gamle tænkemåder sjældent fra en dag til den anden. Det er en langstrakt proces.
Forfatteren J. P. Jacobsen (1847-85) oplevede på egen krop sådan en brydningstid. Som en vigtig stemme i Det moderne gennembrud var Jacobsen én af de forfattere, som i overensstemmelse med Georg Brandes’ idealer anså Romantikken for utidssvarende og ude af trit med den moderne virkelighed.
Danmark gennemgik på daværende tidspunkt en moderniseringsproces, hvor industrialisering og urbanisering var en del af dagligdagen.
Med den moderne verden bankende på døren, blev almene religiøse overbevisninger og kristendommen udfordret af Darwins udviklingslære og moderne naturvidenskab. Mennesket var ikke længere skabt af Gud.[1]
Denne strid mellem tradition og modernitet, mellem en gammel og ny verden viser J. P. Jacobsen bl.a. i novellen To verdener fra 1875, der netop behandler konfliktpunkter, som mennesker i slutningen af 1800-tallet stod over for.
At novellens tema handler om dette sammenstød, giver fortællingen et sørgeligt endeligt. Det er således en historie, hvor to navnløse kvinders møde fører til den enes fortvivlede og meningsløse selvmord, mens den anden fortsætter sin lykkelige tilværelse.
Novellen som genre er karakteriseret ved et begrænset persongalleri. Det gælder også To verdener. Det er ikke entydigt let at beskrive, hvem der er hovedperson. De to personer, der skildres mest detaljeret i novellen, er de to kvinder.
Den første, vi introduceres til, er en navnløs kvinde. Det første, vi hører om hende, er, at hun er svag og udtæret. Forklaringen følger lidt efter:
”I lange, lange år havde hun lidt af en smertefuld sygdom, der aldrig lod hende ro, hvad enten hun lå eller gik.”(p. 4, ll. 35-36).
Kvinden skildres først og fremmest udefra. Det er gennem hendes sygdom, vi ser hende.
Kvinden har gjort meget for at blive sin sygdom kvit. Vi får at vide, at hun har søgt kloge koner og hellige kilder i sin jagt på helbredelse, men forgæves. (p. 4, ll. 36-37). Denne beskrivelse gør, at kvinden fremstår som overtroisk, da hun søger hjælp i ikke-videnskabelige og ikke-medicinske metoder.
Skriv et svar