• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1349

Indledning
Nationalromantikken var en betydningsfuld bevægelse inden for europæisk romantik, som strakte sig omtrent fra 1800 til 1870.

I denne periode lagde forfattere og kunstnere vægt på at fremhæve de positive aspekter af Danmark ved at beskrive naturen og følelserne.

Det var en tid, hvor man troede på en universel forbindelse og en åndelig kraft i alt omkring sig. Derfor blev den gamle nordiske oldtid hyldet, og folkeånden, der blev udtrykt på den tid, blev dyrket.

Men hvordan afspejlede dette sig egentlig i litteraturen og kunsten? En af de mest fremtrædende forfattere i denne periode var N.F.S. Grundtvig, der også var den person, der satte tanken i gang om at genoplive den gamle nordiske tid.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Digtet består af 8 strofer, hvor antallet af vers varierer fra strofe til strofe. For eksempel har strofe tre kun tre vers, mens strofe fem har hele seksogtyve vers.

Der er også variation i rimformen mellem stroferne. I strofe 2 er der både krydsrim og parrim, hvilket resulterer i rimemønsteret ABABCDDC. I strofe 7 er enderimene derimod kun parrim og følger mønsteret AABB.

Således varierer rimene og antallet af vers fra strofe til strofe, hvilket indikerer, at digtet har en ubunden form. På grund af denne variation i rim og vers kan digtet betegnes som et prosadigt.

Digtet er ikke kun et prosadigt, men også et lyrisk digt. I digtet lægger Grundtvig stor vægt på at beskrive følelser og stemninger frem for handling.

Han formidler stemningen ved hjælp af naturen, som han beskriver positivt, som i linjen "Højt over kneisende fjelde", hvor han finder fjeldene smukke og imponerende.

Udover at bruge positive beskrivelser af naturen for at skabe stemninger, anvender Grundtvig også personifikationer og metaforer.

En metafor bliver for eksempel brugt i fjerde strofe, hvor han skriver "...At mit brændende blik over markerne fløj...".

Et blik kan ikke brænde eller flyve, men ved at beskrive det på denne måde skaber han mere kraft og stemning og giver os et dybere indblik i hans følelser.

Et eksempel på personifikation ses i første strofe, andet vers, hvor Grundtvig tilskriver skoven menneskelige egenskaber ved at skrive "Hvad du knuger så fast i din favn".

Grundtvigs måde at skrive på, som om han taler til skoven og leder efter svar, skaber også en mystisk og spændende stemning.