Indholdsfortegnelse
b. Hvordan er dynamikken mellem fortælleren og forældrene?

c. Hvordan er dynamikken mellem fortælleren og Annette?

d. Hvordan fremstiller fortælleren sig selv?

e. Find lighedspunkter mellem fortælleren og moren, og diskutér hvilken betydning disse har.

f. Fortælleren peger gennemgående i romanen på, at forældrene, og måske specielt moren, aldrig har elsket hende.

Er der steder, hvor forældrene alligevel fremstilles kærligt eller empatisk? Er der glimt af, at forældrene har elsket fortælleren? Og af at fortælleren elsker sine forældre?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Dynamikken er god mellem fortælleren og faren, da faren er der for datteren, fx spiller han en stor rolle når faren beroliger og opmuntre fortælleren.

”Der er også alle mulige aktiviteter her på hospicet, sagde min far med den lette stemme”, Han fremstår her som et stærkt individ, da han skubber sine følelser til side, for at forbedre andres.

Forholdet mellem fortælleren og datteren er kompliceret, da der går mange tanker igennem fortællernes hoved, da moren er døende.

Og de har mange konflikter sammen. De har ikke et tæt forhold, fx tager hun morens hånd, hvor hun nærmest føler hun er fremmed.

c. Hvordan er dynamikken mellem fortælleren og Annette?
Dynamikken er god mellem fortælleren og Annette, da de har været kærester i 12 år, samt gift i 8 år, dog er moren ikke glad for at hun er sammen med en pige, og har derfor valgt at de kun ses til store familiearrangementer.

d. Hvordan fremstiller fortælleren sig selv?
Hun fortæller selv, at hun 15 år tidligere har taget navnet Leonora som fornavn, og hun føler sig ikke som “Christina” længere.

Så i skiftet af navn ligger der en ret klar afstandstagen fra hendes ophav, som om hun ønsker at være en anden person, end den hun var.