Indledning
”Den lange dagsrejse” er en novelle skrevet af Gyrðir Eliasson. Den foregår i Island, og giver et indblik i to søskendes forhold og ændrende relationer, som resultat af at have brugt et par dage sammen. Fortælleren indser, at de ikke er så ens alligevel, men da broderen kommer ud for en ulykke, påvirker det fortælleren resten af sit liv. I analysen vil der blive set på hvilke tanker fortælleren gør sig, og hvordan de kommer til udtryk.
Uddrag
Den lange dagsrejse er en scenisk beretning. Begivenhederne i teksten fortælles som de sker foran fortælleren. Der zoomes ind på handlingssituationerne og mange detaljer kan findes i teksten ’’Vandet i fjorden var gråblåt, spejlblankt og fjeldene ud langs med den havde alle samme form, stejle ned mod vandet, med klippebælter og flade foroven, som om toppene var blevet hugget af dem. ’’(S.92 L.14-17). Denne beretningsform får læseren til at føle sig tæt på, og leve sig ind i begivenhederne. Brugen af dialog forstærker denne Indlevelse yderligere ’’jeg trænger til noget tørfisk, sagde han’’(S.92 L. 8). Samtalerne mellem fortælleren og broderen viser deres forhold. Der er ofte stort interval i teksten mellem dialog. Dette slår følelsen af de søskendes smuldrende forhold fast.
---
Dette skaber et anstrengt forhold til fortælleren, hans bror eller søster, som forværres med tiden. Han har dårlige vaner som at ryge, men kan godt ligge dem til side hvis fortælleren beder ham om det. ’’Det viser at han er en impulsiv, lystdrevet person, men at han godt kan finde ud af at udskyde sine drifter når det er nødvendigt.