Indledning
Livet er uforudsigeligt. Vi ved aldrig hvad der kan ske, hvilket også er det smukke ved livet. Intet er forudbestemt, og der kan let ske ting som kan ændre resten af vores liv.
Dette forekommer i novellen Forsinkelse (1962) af Peter Seeber, hvor hovedpersonen helt tilfældigt støder på en kvinde som han aldrig vil glemme.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Fortællerforholdet i novellen er 3. Personfortæller, da personerne i novellen beskrives med ord som ”han”, ”hun” og ”de”. Fortællertypen er personbunden, da vi kun ved hvad Dust tænker og føler.
Størstedelen af novellen forgår kun i hans hoved, hvor det kun er de sidste fem linjer i fortællingen hvor der ses en egentligt dialog. I novellen er der et stort fokus på sanseindtryk. Dette bruges til at fange læseren, så det føles som om man selv er der.
Et eksempel på dette er: ”De gik gennem lurvede toetagers kvarterer med uasfalterede fortove og brolagte kørebaner, hvor alt lugtede af gas og våde kulbjerge bag spændte plankeværker ” (linje 66-67).
Skriv et svar