Indledning
Som et samfund udvikler sig, kommer der hele tiden nye ting at tage stilling til. Det kan f.eks. være en generel holdning der dannes i samfundet, men i andre tilfælde kan det også være konkrete ting, der bruges til at optimere hverdagen.

Disse nye værktøjer er naturligvis oftest en kærkommen tilføjelse. Desværre følger der også en bagside af medaljen med fra tid til anden.

Et eksempel på dette i nyere tid, er den digitalisering vi ser i det senmorderne samfund, hvor vi som samfund bliver mere og mere afhængige af vores digitale redskaber.

Uddrag
Nørgaard inddrager sine egne erfaringer og meninger som en legitim argumentation, og præsenterer dermed sig selv som en pålidelig informationskilde.

Dette kan få læseren til at være mere tilbøjelig til, at anse Nørgaards mening som værende troværdig og relevant. Det er ikke kun i forhold til sig selv, at Nørgaard gør brug af titler eller lignende, for at få sin mening til at virke mere relevant. ’’

For et par år siden konstaterede sydkoreanske forskere, at børn i Sydkorea havde problemer med hukommelsen, med manglende motivation og med koncentrationsevnen.

Det kaldte de digital demens.’’. (Kolonne 1, linje 20-25). Her referer Nørgaard til sydkoreanske forskere, for at etablere en troværdighed i sit udsagn.

I dette citat er det i øvrigt meget interessant, også at kigge på nogle af ordenes konnotationer. Det at problemerne betegnes som ’’digital demens’’, giver udsagnet en ekstra slagkraft pga. ordet demens.