Gift i grundvandet | Opgave

Indledning
I pressen ser man ofte overskrifter som ”Gift fundet i grundvandet” eller ”Udslip af farlige miljøgifte i X-strup Å”. Men hvad er gift?

Og hvordan måler man giftighed? Pressen vil nok ofte definere gift som menneskeskabte kemikalier, der kan have en negativ effekt på vores sundhed og miljø.

Men der findes jo også masser af naturlige gifte, tænk bare på eksempler som svampe-gifte, heroin eller køkkensalt, som man f.eks. har brugt til at begå selvmord med, men som havene alligevel er fulde af.

Og der findes masser af menneskeskabte kemikalier, som vi ikke kan måle nogen negativ effekt af, men kun positive effekter, når bare vi ikke får for meget.

Paracelcus, som var læge i 1500-tallet, sagde: ”Alt er gift og intet er gift, om noget er gift afhænger alene af dosen”.

Så om et kemikalie er giftigt, afhænger både af det enkelte kemikalies evne til at påvirke processer i levende organismer og af, hvilken dosis organismen bliver udsat for.

Indholdsfortegnelse
Introduktion
Forsøg
Materialer
Metode
Lav følgende tabel
Beregning
Diskussions spørgsmål

Uddrag
Når man har bestemt hvor giftigt et kemikalie er overfor udvalgte test-organismer, kan man fastsætte grænseværdier under hvilke, man vurderer at kemikaliet ikke vil have nogen betydelig effekt.

Når man fastsætter grænseværdier tager man højde for at der er forskel mellem arter (mennesker reagerer jo ikke nødvendigvis som rotter), at følsomheden kan variere mellem individer og i forhold til de levevilkår organismerne har i naturen, og at der kan være andre biologiske processer, der er mere følsomme end den målte.

Dette gøres ved at indsætte en sikkerhedsfaktor mellem den effekt man har målt og grænseværdien.

M.h.t. pesticider og vandmiljøet ligger sikkerhedsfaktoren man indsætter mellem effekt koncentration (f.eks. EC50)

og grænseværdi på 100-1000, afhængigt af om det er en akut-test (overlevelse over få dage) eller en kronisk test (eksponering over en til flere generationer).

Inden for humantoksikologi ligger grænseværdierne som regel betydeligt højere, da vi jo er mindre tolerante overfor små sandsynligheder for effekter på mennesker end vi er overfor små effekter på f.eks. dafnier.

M.h.t. til grænseværdier skal det nævnes at de europæiske grænseværdier for pesticider i drikkevand er fastsat på baggrund af princippet om, at de ikke må være der.

D.v.s. at man i 1980’er satte grænseværdien til 0,1 μg/L, da dette var detektionsgrænsen for analysen af de fleste pesticider.

Til sammenligning kan det nævnes at grænseværdierne for glyphosat (aktivstoffet i Roundup) i USA er 700 μg/L og i WHO er 500 μg/L, da disse grænseværdier bygger på toksisitets data og ikke på principper om detektionsgrænser.

Omvendt er der insekticider, som er giftige ved 0,1 μg/L, og hvor de toksisitets-betemte græseværdier derfor er lavere end 0,1 μg/L.

Man har siden 1980’erne viderudviklet målemetoder, og man kan nu måle endnu lavere koncentrationer.

Det betyder, at man finder kemikalier i vand, hvor man før ikke fandt noget,- hvilket jo kan give anledning til nogle vældige overskrifter i medierne.

Det er dog vigtigt at man sammenholder de fundne koncentrationer med den potentielle effekt, inden man går ud og råber højt om farlige gifte.

For jo bedre vi bliver til at måle, jo mere vil vi uvægerligt finde. Ikke fordi der nødvendigvis findes mere, men fordi vi nu er i stand til at måle det.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu