Indledning
Mon ikke vi alle har siddet foran fjernsynet og zappet gennem kanalerne for at tjekke, om der vises noget spændende? Hov, vent lige.
To fremmede mennesker, der intet aner om hinanden, skal giftes. Det må jeg sgu lige se, hvad går ud på. Reality kommer mere og mere til Danmark og i mange forskellige formater
men er ikke blevet taget lige godt imod af alle. Mens nogle mener, at det giver et indblik i virkeligheden og den menneskelige psykologi
mener andre, at det er falsk og har en skadelig effekt, fordi det viser en forvrænget virkelighed. Men hvis reality viser virkeligheden, er det så ikke en dokumentar?
Uddrag
Mens SFJ siger, at DR og TV2 burde stå ved produktionen af reality og være stolte af dem (4a, ll. 48-49), siger MAL, at det simpelthen er under lavmålet, når DR lægger licenspenge i programmer som Gift ved første blik.
En velargumenteret holdning, når MAL bruger logos til at appellere til læserens fornuft. ”Ifølge programomtalen går 46 procent af alle danske ægteskaber i opløsning.
Men i Gift ved første blik er tallet over 80 procent. I en tid, hvor public service er til debat som aldrig før, kan man overveje, om det er rimeligt med et licensbetalt datingbureau
hvor såkaldte eksperter sammensætter par efter en række kriterier, som åbenlyst ikke virker.” (4b, ll. 24-28). Han sammenligner Gift ved første bliks succesrate med succesraten blandt danske ægteskaber
for at overbevise læseren om, at det ikke er værd at lægge penge i et datingprogram, der åbenlyst ikke fungerer. Hvorefter han også sammenligner datingprogrammet med debatten om public service
for at sætte tanker i gang hos læseren om, hvorvidt licenspengene skal gå til ødelæggende reality-programmer eller om de i virkeligheden burde overføres til offentlige ydelser.
Trods SFJ og MALs forskellige holdninger til reality-programmer, er de enige i, at denne type programmer er reality og ikke en dokumentar.
Skriv et svar