• Dansk
  • Uddannelse: HTX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1169

Indledning
Novellen ”Kærlighed ved sidste blik” er skrevet af Svend Åge Madsen og stammer fra DSB's passagermagasin ”Ud & Se”, som udkom i 2013.

Svend Åge Madsen er en dansk forfatter, som debuterede med romanen ”Besøget” i 1963, og lige siden har han haft omkring én udgivelse hvert år.

Hans litteratur kendetegnes især ved at omhandle det moderne samfunds netværkskarakter. Dette er også tilfældet i novellen ”Kærlighed ved sidste blik”, som er en realistisk hverdagsnovelle.

Da hovedpersonen har en indre konflikt med sig selv, da hun har svært ved at acceptere hvad hun føler og hvem hun er.

Selve beretningen i novellen er skrevet under den litterære periode ’Tendenser i samtiden’.

Denne periode handler meget om vores brug af medierne, og hvordan de har indflydelse på os, som samfund og individer.

”Kærlighed ved sidste blik” har også mange af genretrækkene til novellen, da der er få vigtige personer, handlingerne er fiktive, en åben slutning og et kort handlingsforløb i fortællingen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Novellen er skrevet i nutid med et lineært handlingsforløb, da handlingen foregår i en kronologisk rækkefølge, hvilket har den virkning, at det er nemmere at finde rundt i tid og sted, og det giver ofte novellen et realistisk præg, hvilket også er tilfældet i denne novelle.

Men den har også side handlinger da der også er mindre handlinger, som vi får som supplement til hovedhandlingen, som f.eks. den udsultet dreng i en lokal landsby og frokostoplevelsen med den ældre berejste mand.

I novellen er der også bagudsyn til fortiden, tilbage til dengang hovedpersonen var teenager:

”Allerede da hun var teenager, kunne hun samtlige Beatles’ sange udenad”(s. 58, l. 3-5)

Novellen er fortalt af en heterodiegetisk fortæller, da fortælleren bruger han og hun om karaktererne: ”mens hun sled sig gennem sandet, trøstede hun sig med, at billederne af hendes fødder, der skridt for skridt sank dybt ned i det lysebrune, storkornede sand, ville tage sig godt ud for vennerne” (s. 56, l. 6-10)

Her ses det, at der fortælles af en ”hun” og altså, at der er tale om en tredjepersonsfortæller, da fortælleren bruger han og hun i handlingen, og man oplever alt gennem fortællerens objektive øjne.