Noget går gennem byen | Analyse | Svend Åge Madsen

Indledning
Da hippiebevægelsen i 1960´erne ramte Danmark, blev der dannet et oprør mod samfundets normer. De første hippier begyndte lidt efter lidt at dukke op rundt omkring i det Danske samfund.

Med deres specielle smag for musik, deres lange fedtet hår, Peace tegn og deres flagrende, kulørte tøj, begyndte de såkaldte hippier at danne mødesteder rundt omkring i Danmark.

De vendte sig mod forældregenerationens dårlige normer og det materialistiske samfund, der på det tidspunkt var blevet opbygget i Vesten ifølge hippierne.

I dag ser man hippiebevægelsen som en afgørende faktor for dannelsen af den danske kulturhistorie, mens andre mener at den var noget negativt og vælger at nedtone den.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I starten af historien kan vi se, at vi befinder os i en grå og kedelig storby med mange mennesker. Forfatteren præsenterer miljøet som et gråt og kedeligt miljø, hvilket vi kan se, da han skriver “Der er mange mennesker i gaderne.

Man kryber sammen og skynder sig hjem. Eller man slentrer rundt uden mål med hængende skuldre. Mændene bærer en hat, som de ikke har brug for, og en mappe, som er sort og kedelig.

Kvinderne bærer grå frakker og triste pakker. Da Mark pludselig er der, trækker menneskene sig uvilkårligt tilbage for at lade ham komme forbi. Han er klædt i strålende farver.

Han går som om han næsten ikke behøver røre ved jorden. De bemærker at hans ansigt ikke er som deres, måske skyldes det det lille smil der skinner på hans læber, måske skyldes det at hans hår er lidt længere end deres.

Folk træder modstræbende til side når han nærmer sig. Han fortsætter sin svævende gang, omgivet af sine mange farver”. (s.110 l. 1 – 20).

Svend Åge Madsen beskriver ikke kun miljøet som gråt og kedeligt, men vælger også at afspejle personerne med miljøet.

De beskrives som mennesker uden mål og selv deres beklædning og deres mapper bliver beskrevet som noget negativt, men i den store mængde af grå og kedelige mennesker, finder vi en person der adskiller sig fra det såkaldte grå og kedelige samfund.

Folk træder til siden når de ser ham, mens han oplyser alt på hans vej med farverige stråler. Forfatterne har med vilje adskilt denne person fra det grå og kedelige.

Vi ser også at han er den positive i novellen, hvorimod det grå og kedelige bliver set som det modbydelige og håbløse samfund. Svend Åge Madsens sympati og medfølelse ligger hos denne karakter og hans personlige normer.

Han har haft sine personlige holdninger og brugt dem til at danne denne karakter, der vælger at være anderledes.

Hovedpersonen i historien repræsenterer forfatteren og hans holdning til Hippiebevægelse, og ved at ligge sin sympati hos hovedpersonen, viser forfatteren sin støtte og opbakning til Hippierne og deres oprør.

I citatet skriver Svend Åge Madsen også at hovedpersonen er klædt i strålende farver, han går som om han ikke behøver at røre jorden og at hans hår er længere end andres, hvilket også allerede i starten af historien viser at Svend Åge Madsen klart og tydeligt vil vise hvordan han ser tingene fra hans eget perspektiv.