Indledning
Den handler om en mand, som lever i fremtiden. I den fremtid, er det blevet muligt at få indopereret en antenne.
Med antennen får man automatisk en masse kanaler, som man kan se hvor som helst og når som helst. Antennen består af nogle chips og en hvirvl, som enten sidder han over issen eller som er fastgjort til rygraden.
Det afhænger af om man vil have følehorn i panden eller en 15 cm lang hale. Denne opfindelse har ændret verden meget.
Før i tiden var man social og snakkede med hinanden. Men nu laver folk ikke andet end at sjoske rundt og se kanaler.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dette er ikke et sundt miljø at leve i. Mennesker har brug for regelmæssig fysisk kontakt og socialisering med andre mennesker.
Hvis ikke, føler man sig alt for ensom og det kan have konsekvenser. Men det er næsten som om det er helt anderledes i denne verden/fremtid.
Manden og alle de andre sjoskere virker nemlig helt tilfreds med deres liv. Det virker nærmest som om alle frastøder alle. Det er ikke fordi der er ingen kontakt med hinanden overhovedet.
Få personer har slet ikke en antenne indopereret, men det er de færreste. I novellen virker verden ikke længere som et særlig rart sted at være, der er trist og stille.
Ingen der længere snakker med hinanden og alle er tvunget til at være enspænder og alene med deres kanaler.
Manden/hovedpersonen, hvis navn vi ikke kender, er en sjosker. Det betyder, at han går og ser meget fjersyn med sin antenne.
Hans antenne sidder fastgjort ned af rygraden og går ud i en 15 cm lang hale. Mandens antenne kan tage op til 300 kanaler.
Han er selv tilfreds med hans valg af antenne, da han ikke synes følehorn i panden ser særlig smart ud.
Desuden kan følehornene heller ikke tage lige så mange kanaler som halen, men med hornene er der dog et bedre billede.
Han er meget tilfreds med sit liv, fordi han ikke behøver at lave andet end at sjoske dagen lang. Han mener, at livet før antennerne må have været atter kedsomhed.
Nogle af hans yndlingsprogrammer er livsduellen og dødskampen. Det er nogle makabre kanaler, da de begge handler om døden.
I Livsduellen er det mand og kone, som kæmper sammen med hinanden. Her er den ene offer og den anden frelser.
I Dødskampen er der sat forskellige personer op mod hinanden. Det, som de har tilfælles er, at de begge er døende. Man kan vædde om hvem der overlever og hvem der går bort først.
Manden er som sagt tilfreds med livet, men en af hans store ønsker er, at finde en livspartner. En livspartner som han kan stole på. Så de kan melde sig til Livsduellen sammen og vinde en formue.
Han virker lidt utaknemlig og som en, der tager ting forgivet. Han mødte engang en lille pige, som fortalte om sin far.
Han havde 9000 kanaler og manden derimod har kun 300. Han blev nærmest forarget og pinlig berørt over de sølle 300 kanaler.
Manden og konen fra Livsduellen er ikke nogen vigtige personer i novellen. De er bare biroller, præcis som de er i Livsduellen. Bare et af mange par. I Livsduellen er konen offer.
Hun ender desværre med at dø og hendes død er meget brutal. Hun bliver spændt fast til bunden af et bassin, hvorefter manden skal være frelser og redde hende fra at drukne.
Det lykkedes ikke og derefter er manden i dyb sorg. Livsduellen er en af kanalerne og det er dette afsnit, som hovedpersonen fortæller om, først i novellen.
Skriv et svar