Indholdsfortegnelse
Redegørelse af teknologien
Hvad kan teknologien bruges til i dag
Hvilke perspektiver der er for fremtidige anvendelser af teknologien
• Hvilke konsekvenser og etiske overvejelser er der ved teknologien
Diskussion mellem etiker og forsker.
• Genmodifikation af planter er forkert fordi det er unaturligt
• Genmodifikation af planter er forkert, fordi det er risikabelt
• Genmodifikation af planter er værdifuldt, fordi det kan bidrage til at modvirke klimakrisen og fødevarekrisen
Links:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Redegørelse af teknologien
GMO står for Genetisk Modificeret Organisme. Det vil sige at en organisme har fået ændret sin gensekvens, men det er ikke forekommet naturligt.
For at kunne klassificere en organisme som GMO, skal der altså foretages en bevidst handling. I lang tid har man vidst at det var muligt at ændre generne i en organisme
alligevel var det først i 1996 at man forsøgte at producere de første genmodificerede afgrøder på industrielt niveau.
Det er dog relativt få lande som idag, gør brug af GMO i storskala på åbne arealer i naturen. I 2008, blev kun 8% af verdens landbrugsjord brugt til at dyrke GMO-afgrøder.
Det skyldes, at det endnu ikke vides hvilke konsekvenser GMO-produktion kan have på naturen. Dog er tallet stigende hvert år.
Evolutionen har altid sørget for at det var de stærkeste organismer som overlevede. Mennesket har i årtusinder ændret på den genetiske sammensætning i planter og dyr, gennem forædling.
Et nyt værktøj er opdaget, nemlig syntesebiologien/genteknologien. Ved hjælp af syntesebiologi kan der laves ændringer i organismer på meget kort tid
som gennem evolution og planteforædling ville have taget millioner af år. Et eksempel på syntesebiologi er CRISPR.
Indenfor planteforædling har man også anvendt bestråling og kemikalier til at ændre arvematerialet.
En stor ulempe ved brug af denne teknik er, at man ikke kan kontrollere hvor mange mutationer der sker og i hvilke gener mutationer sker.
Hvad kan teknologien bruges til i dag
GMO- lovgivning bremser udviklingen. Hvis man i dag skal have lov til at dyrke flere genmodificering organismer så kræver det flere omfattende studier hvor man kan vise at det ikke er farligt for dyr og mennesker.
Allerede i dag så er udbredelsen af afgrøder der er resistente mod ukrudtsmidler, nået et kæmpe omfang.
Der kan forventes, at der i stigende grad ville blive udviklet flere typer af resistens mod herbicider. Udviklingen af flere genetiske modificerede organismer går i en stigende retning som nævnt.
Genmodificering af soja, majs, bomuld og raps bruges på verdensplan som fødevarer på lige fod som ikke- genmodificerede af de ovennævnte varianter.
Der er også udviklet genmodificerede udgaver af melon, squash, solsikker, linser, tomater, blomme, hvede og kartofler.
De ovennævnte varianter som kun anvendes i mindre omfang. Det kræver nemlig at de bliver EU godkendt så de bliver mærkede så forbrugeren kan se de indeholder eller er fremstillet af GMO.
Meget af den ost der bliver produceret rundt i verdenen, bliver fremstillet af osteløbe. Det er et enzym fra en genmodificeret organisme
Det er også udviklet i husholdning-området, f.eks så indgår enzymer fra genmodificerede mikroorganismer i meget vaskepulver og i en del af medicin.f.eks i insulin til sukkersygepatienter Hvis man tager et kig på foderområdet så bliver genmodificeret plante produktioner anvendt som en vigtig proteinkilde for svin, fjerkræ og kvæg, f.eks i form af genmodificeret frø og kerner.
Visse aminosyrer og vitaminer der blandes i foder for at forbedre sammensætning af næringsstoffer der er fremstillet ved hjælp af genetisk modificerede mikroorganismer.
Skriv et svar