Indledning
Debatindlægget ”Fri mig for Disneys skønhedsidealer” er udgivet d. 6. juli 2018 og skrevet af presserådgiver Tina Spildboel. Den er udgivet i Politikken en niche avis der henvender sig til avisens læsere, som en afgrænset gruppe der har det til fælles at de er: akademiker, til højrefløjen i det politiske liv, politisk og samfunds orienteret og i den lidt ældre målgruppe.

Genren er meningsjournalistik, Spildboel formidler budskabet ved brug af egen erfaring, refleksion over samfund idealer, samt mediernes magt. Spildboel forholder sig sprog og informationsmæssigt til den engagerede læser, formålet med debatindlægget er at sætte fokus på samfundsopfattelsen af det ”rigtige” skønhedsideal.

Uddrag
(L.1-30) Her udtrykker Spildboel klar frustration over samfundets opfattelse af hvordan den hvide, blonde og ”krops perfekte” skønhedsideal er blevet en samfundsaccept.

I midterdelen eller corpus er der to afsnit, det første sagsfremlæggelsen (L.30-40) skriver Spildbels om hvordan det er at se sin datter vokse op som en brun lille pige i et overvejende hvidt land, uden mulighed for at spejle sig i ligesindet rollemodeller.

Afsnit to argumentationen (L.41-64) om hvordan hendes datter på tre-et halvt år, allerede er i stand til at skelne mellem forskellige kropsidaler, pga. påvirkning fra medierne.

Spildboels skriver også om hvordan skønhedskonkurrencerne har været udsat for kritisk fra afroamerikanske feminister, som påstår at det er velovervejede hvide og- eller ”lyser i huden” deltager der vinder, modebranchen samt Disney har en tendens til at vælge den lysere udgave af skønhedsidealet.

Afslutningen eller peroratio er også opdelt i to afsnit, det først afsnit (L: 64-118) handler om den indvirkning Disney og Barbie har på alle små pige, og generelt samfundet, hele den der ”Disney fernisering” den eventyrs-verden gør ved små piger.

Spildboel skriver om hendes datter der vælger den ”rigtige” Barbie, i stedet for den mørke som Spildboel mener hun ville kunne identificere sig med, fordi det er den alle, mener er den ”rigtige”. Andet afsnit er slutningen på Spildboels debatindlæg (L.119-130) hvor hun måske tillægger sig selv lidt skyld også.

Hun skriver om at hun jo også kan tage ansvar og lade være med at farve håret blond. Men alligevel mener hun også at der ikke er så meget at gøre for vi kan ikke påvirke Disney som lille individ, derfor er det bare at fortsætte med at ”prinsesse” sin datter til at føle sig smuk.

Sproget i debatindlægget er let at læse, der er fint tempo i teksten, det er almindeligt i normal stil og kan derfor også læses af andre end avisens målgruppe.

Der er brugt et konkret og personligt sprog hvor Spildboels benytter ord som ”forskruede skønhedsidealer” (L.0) ”prinsessede sin datters ydre.” (L.4) ”caffelatte-farvede hud” (L.16), en blanding af neologismer og slang som sproglige virkemidler.

Men også ord som Jeg, I og vi benyttes meget i teksten og er med til at personliggøre budskabet i teksten. Der benyttes udråbstegn for at underbygge reaktioner (L.41), (L.106). Der benyttes engelsk som fremmedord i debatindlægget (L.84-86), hvilket også kræver at læseren kan engelsk.