Indholdsfortegnelse
Slyngelpolitik
De Stærke Følelser
Dem Og Os
En Stjernestund?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Politiske taler har typisk til formål at påvirke publikum til at acceptere politikerens synspunkter og holdninger. Derfor er det af afgørende betydning, at disse taler er veludformede og tilpasset den aktuelle situation.

Ellers kan der opstå misforståelser og kommunikationsproblemer. De personer, der skriver sådanne taler, må derfor være dygtige retorikere, der kan anvende de rette virkemidler på de rette tidspunkter.

Et eksempel på dette ses i Villy Søvndals tale "Fra minimalstat til vasalstat: Tanker fra det andet Danmark" fra 2005, holdt i København for et tilstedeværende publikum i forbindelse med besøget af den amerikanske præsident G. W. Bush.

I talen diskuteres Amerikas udenrigspolitik, deres deltagelse i Irakkrigen og spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør støtte dette.

Slyngelpolitik
I talen fremføres et centralt synspunkt om, at G. W. Bush ikke udøver sin præsidentmagt korrekt og fører en fejlagtig udenrigspolitik. Dette kommer tydeligt til udtryk allerede i begyndelsen af talen, hvor der lyder: "Jeg er ikke imod Amerika.

Jeg kan bare ikke lide præsident Bush." Her erklærer Søvndal åbent, at han ikke har sympati for præsidenten.

Et andet eksempel på Søvndals stærke modstand mod Bush og hans politik ses mod talens slutning, hvor der udtales, at verdens mest magtfulde person forvalter sin magt farligt og tåbeligt, og at det udgør en trussel mod fred og sundhed osv.

Det påpeges også, at han anvender rå magt, manipulation og bomber, hvilket de færreste vil anse for positive ting. Det står således klart, hvor meget Søvndal er imod Bush og hans politik.

Et andet vigtigt hovedsynspunkt er, at både USA og Danmarks deltagelse i Irak-krigen ikke gavner nogen. Det udtrykkes direkte i talen: "Jeg bryder mig bare ikke om den forbandet krig i Irak."

I talen opfordrer Søvndal også til at sende en hilsen til alle amerikanere, der ønsker deres tropper hjem fra Irak, og kort efter udtaler han, at vi bør sende en hilsen til de amerikanere, der kritiserer deres egen regering og dermed bidrager til en bedre verden.

Dette understreger, at han har gode intentioner, når han bruger udtrykket "sende en hilsen". Han står på samme side som de amerikanere, der ønsker deres tropper hjem.

Desuden er Søvndal meget imod Danmarks tætte alliance med USA.