Indledning
Hvis nogen spurgte mig om, hvad min mest grænseoverskridende oplevelse er, ville jeg uden tvivl svare: “Dengang jeg skulle se min frygt i øjnene til en badetur i Helsingør Havn, da mine syv veninder og jeg var på sommerhustur.”
Uddrag
Plask, lød det højt, og vandet sprøjtede til alle sider.
De andre var nede i vandet med store smil på ansigtet, mens jeg stod med en helt stiv krop, limet fast til badebroen. Jeg kunne ikke få mig selv til at gøre det.
Erfarne vinterbadere ville nok smide tøjet og komme hurtigt i det kolde vand, uden at tænke for meget over det. Men sådan var jeg ikke.
Jeg stod længe med krydsede arme og overvejede, om jeg turde at gå i, eller om jeg måske kunne finde en måde at sno mig udenom på.
På den anden side havde jeg ikke lyst til at stå og fortryde det dagen efter. Jeg gjorde det ubevidst til en meget hård omgang for mig selv.
Pigerne skulle snart til at gå op af vandet. Så for at presse mig lidt, kom de med nogle opmuntrende tilråb.
Skriv et svar