Indledning
Er det perfekte ægteskab virkelig det vi burde stræbe efter, eller er det bare et idyllisk billede som vi tror er normen. Kærlighed er et vidt begreb, det er svært at beskrive og endnu sværere at forstå.
Kærlighed er ikke noget vi skal forstå, men noget vi skal føle, for væsner, for ting, for natur, for musik, for hverdagen og ikke mindst for os selv.
Gad vide om alle kan mærke kærlighed og om alle føler kærlighed på den samme måde. Er alle mennesker i stand til at elske og indgå en aftale om ægteskab og evig kærlighed?
I begrebet evig kærlighed indgår mange kompromis, som man skal være enige om, når man skal leve et liv sammen og muligvis opdrage børn sammen. Den såkaldte facade vi kalder kernefamilien.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vi ser ikke en tydelig målgruppe i essayet, den er meget alsidig og henvender sig til en meget bred målgruppe. Afhængigt af hvilken erfaring man selv har med begrebet kernefamilie, vil teksten tolkes forskelligt. ”
Ens venner skal også være ægtefællens venner.” det vil forstås forskelligt alt efter hvor gammel man er, og om man har oplevet ægteskab osv.
I essayet bruger hun subjektivt hverdagssprog. Det bekræfter vores målgruppe, altså at mange har mulighed for at læse og forstå, frem for hvis det havde været en tekst som var skrevet med høj faglig forståelse og fagspecifikt sprog.
Derved ville en stor del af læserne uden den faglige baggrund, have svært ved at forstå og få samme udbytte af teksten.
Suzanne Brøgger påvirker læseren på mange forskellige måder, blandt andet med billedsprog, det ser vi tydeligt for eksempel når hun omtaler parcelhuset som en militærfæstning og parrets isolation.
Her benytter Suzanne Brøgger sig også af sammenligninger for at gøre sin pointe klar. Det passer godt ind i samtiden som beskrevet på danmarkshistorien.dk ”
Historien efter 1973 er ligeledes historien om nydannelser og nyorienteringer i det politiske system, i kulturen, i velfærdsstatens indretning og i samfundets bærende køns- og familierelationer.”
Her bliver det netop beskrevet hvordan de familiære relationer udfordres hvori ægteskab må indgå. I 1973 kørte ligestillingsdebatten også på livet løs. Ligesom i dag, hvor vi diskuterer metoo og om piger må have crop-tops på i skole.
I 1973 diskuterede man emner som parforhold og ægteskab blandt datidens rødstrømper, en feministisk bevægelse fra 1970’erne.
Hvilket leder til Suzanne Brøggers egen metafor om ægteskabet som et regnestykke, hvor kvinden bliver undertrykt til at skulle være 0.
Skriv et svar