Analyse af Suzanne Brøggers Kvindetrip, Fri os fra kærligheden

Indledning
Suzanne Brøgger (SB) - Kvinden med hatten og den aparte påklædning. En ekscentrisk blanding af hysteriker, feminist, utopist, narcissist, femme fatale og visionær kvinde.

Gennem tiderne er SB blevet kaldt mange forskellige ting - og man enten hader eller elsker hende - der er ingen mellemvej.

Jeg valgte at undersøge et af SB's værker fra hendes ungdomstid og stødte på bogen "Fri os fra kærligheden" (1973) - en bog, der skabte kontroverser ved udgivelsen på grund af dens provokerende udtalelser og skarpe ideologier.

På trods af at der er gået næsten 30 år siden udgivelsen, formår bogen stadig at være relevant i ligestillingsdebatten, hvilket er en bemærkelsesværdig præstation.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Selvom det ikke er muligt at lave en fuldstændig omskrivning af teksten og stadig bevare alle dens betydninger, kan jeg forsøge at give dig en unik version med en lignende betydning. Her er et forsøg:

Hun sørger for, at Ole finder hende og får hende indlagt til behandling. Hun er overbevist om, at hun vil overleve og komme til bevidsthed igen, men stadig være for svag til at tage direkte hjem.

Dette er blot en midlertidig løsning, der giver hende en kort pause. Under sit ophold på hospitalet behøver hun ikke bekymre sig om sin søn - pigerne tager sig af ham, og hun slipper for at høre hans gråd.

Gennem hele sit liv har hun undgået ethvert ansvar. Derfor er det umuligt for hende at demonstrere det ansvar, der forventes af hende, når det kommer til hendes brug af materielle genstande og moderskab.

De første to piger, hun fik, var mere som tjenestepiger end døtre. For hende er selve graviditetens konsekvenser og den faktiske kontakt ovre efter fødslen. Hun forventer altid, at andre vil påtage sig ansvaret for hende, som de altid har gjort.

Hun ser ikke sin egen behandling af sin søn som forkert. En af de mænd, hun elskede (Hitler), prædikede netop, at kvinder kun skulle føde børn, og hun er stolt af sin evne til at "produktion avle" børn.

Hitler sagde, at særligt attraktive og ariske kvinder skulle være som en slags menneskefabrik, hvor sunde unge ariske mænd skulle "befrugte" kvinderne, og efter fødslen skulle de små, nye ariere straks overdrages til staten, som ville tage sig af deres opdragelse som mennesker.

Og Ilse betragtede sig selv som en af de mest attraktive; hendes smukke ariske udseende blev beundret. Derfor slugte hun hvert et ord fra den store fører.