Indledning
Det siges, at sorg er kærlighedens pris, men prisen kan blive så høj, at sorgen ikke kan udholdes. Jeg husker tydeligt, da min mormor og jeg sad i hendes stue, og snakkede om, hvordan kærlighed kunne fylde så meget i en menneskekrop.
Hver gang jeg besøger min mormor og morfar, nævner min mormor mindst én gang: ”Min mand er den bedste, og jeg kan ikke leve uden ham”.
Jeg var 9 år gammel, da en betydelig tanke strejfede mit hoved: ”Hvad så den dag morfar dør?”. Hun var tavs i et øjeblik. Herefter fortalte hun mig en rørende historie, som har siddet lænket fast til mit hoved lige siden.
Min mormor og morfars meget vel bekendte venner, Lisbeth og Erik, havde levet stort set hele deres liv sammen.
De havde været kærester i godt og vel 46 år, og gik i gennem tykt og tyndt sammen. I en alder af blot 57 år, fik Lisbeth konstateret modermærkekræft.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Mange mennesker ser kærlighed som noget der florerer mellem to voksne mennesker, som er gift og har børn.
Men kærlighed er ikke blot én ting, men mange ting. Kærligheden er stor, og vi elsker alle sammen i et vist omfang – nemlig næstekærlighed.
Søren Kirkegaard udtrykker, at næstekærlighed ikke er en kærlighed til en bestemt anden, men nærmere kærligheden til enhver.
Vi mennesker nærer ikke umiddelbart en trang til at elske enhver, af den grund nævner Søren Kierkegaard, at det er en pligt at elske næsten.
Man kan ikke forligtes til at blive forelsket, da men ikke vælger hvem man bliver forelsket i, i og med det er en følelse. Det er en særlig måde at se et menneske på.
Man kan kun forpligtes til at elske næsten. Det vil sige, at det som forpligtigelsen går på, det er ikke kærligheden, for kærligheden den kender vi fra os selv
men dét at kærligheden skal udtrækkes til at gælde enhver, er vi nødt til at vide, i og med det ikke er en viden vi har fra os selv.
Skriv et svar