Indledning
Søndag er nu oprundet, og tredje og sidste film i Ringenes Herre-trilogien ruller over skærmen – med andre ord har min optagethed af det fortryllende eventyrunivers atter kostet mig en weekend foran fjernsynet.
Trilogien står mig nær - jeg har været opslugt af den dramatiske fortælling om to hobbitter og deres farefulde færd gennem en krigsramt eventyrverden for at destruere en fordømt og magtfuld ring, siden jeg var så lille, at handlingsforløbet blev iagttaget fra min moders skød med hjælp til oplæsning af de kringlede undertekster.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Julekalendere er måske nævneværdige i samme ombæring, da de formår at tiltrække både børn og voksne hvert år, der på trods af en ofte ganske simpel struktur indeholder netop dét element, jeg spekulerede over tidligere.
Julehyggen, der spreder sig rundt om i hjemmet, når familien samler sig foran fjernsynet, er ikke til at kimse ad.
Relevant er det, at det nok i højere grad er en forventning og spændthed på julen end stof til eftertanke angående selve det visuelle og strukturelle, der trækker seere til flimreskærmen i december.
Måske er dette følelsesaspekt centralt for mange fortællingers succeser. At alt det vi kan se og måle, ikke er den udslagsgivende faktor, men måske er det de mere abstrakte dele af en fortælling, der gør den god f.eks. de følelser og minder fortællingen hidbringer blandt modtagerne.
Skriv et svar