• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: Karakter ikke angivet
  • Ord: 899

Indledning
Der var engang en konge og en dronning som boede på et slot. De havde 3 prinser, hvoraf den ældste skulle arve slottet og det halve kongerige. Problemet var bare at den ældste prins ikke kunne finde en prinsesse.

I det hele taget virkede sønnen ikke særlig meget som en prins. Han gik rundt i laset tøj og arbejdede på forskellige gårde rundt omkring. Dette gjorde kongen bekymret.

Han var gammel og vidste at han snart skulle dø. Kongen besluttede sig derfor at sin sidste opgave i livet var at finde en prinsesse til hans søn. Derfor bad kongen hans trofaste tjenestemand William om at finde ham en kommende prinsesse.

William kendte de fleste af byens beboere. Han havde derfor et godt kendskab til hvem der muligvis kunne blive den kommende prinsesse.

Da William fik opgaven havde han derfor allerede en helt bestemt pige i tankerne. Pigen hed Ida, og var datter af en rigmand, der boede på en herregård ikke langt fra slottet. Ida var enebarn og skulle således arve herregården. Herregården var leverandør, af æg og kød til slottet.

Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver

Uddrag
3 uger senere da William var på besøg på herregården, for at hente den månedlige levering, mødte han ejeren af herregården, Idas fader. ”Jeg har en besked fra kongen” sagde William. ”Han søger en prinsesse til hans søn, som kan blive den kommende dronning af landet, og han har udpeget din datter.”

Idas far blev lykkelig og glad over at hans datter fik muligheden for at blive en rigtig prinsesse. Idas far takkede William og lovede at Ida nok skulle blive en god svigerdatter til kongen.

William drog tilbage til slottet for at fortælle kongen den glædelige nyhed.

Hvad William og kongen ikke vidste var, at Ida var gravid. Med hvem vidste Idas far ikke, men en ting var helt sikkert, dette barn skulle ikke eksistere, nu da Ida havde en chance for at blive prinsesse. Derfor besluttede han sig for at ikke at fortælle Ida nyheden, da han først ville fjerne barnet.

3 måneder senere lå Ida i sengen på herregården, med sin nyfødte lille dreng. Ida havde ikke fortalt sin fader hvem hun havde fået barnet med for hun vidste han ikke ville blive glad for at høre at det var en simpel bondedreng. Ligeså lykkelig Ida var, ligeså vred var hendes far. Ida faldt glad i søvn med barnet i armen.