Indholdsfortegnelse
Episke tekster
Synlig eller skjult fortæller
Synsvinkel

Fortællertyper
Jeg-fortæller - 1. personsfortæller
Personalfortæller (begrænset-viden) - 3. personsfortæller
Alvidende fortæller (total viden) - 3. personsfortæller
Observerende fortæller (ingen viden) - 3. personsfortæller

Skriveøvelse
Et forår i Coronaens tegn

Fortællemåder
- Fortællenuet
- Tre fortællemåder:
• Den berettende fortællemåde:
• Den sceniske fortællemåde:
• Den beskrivende fortællemåde:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Episke tekster
Når vi har med episke tekster at gøre, er forfatteren ikke den samme som fortælleren.

Selvfølgelig er det forfatteren, der har skrevet teksten, men han har samtidig skabt en fortæller, og nogle gange flere fortællere, der fortæller historien.

Hvilken slags fortæller, forfatteren har valgt, er helt afgørende for vores oplevelse og forståelse af fortællingen fx 3 persons eller jeg.

Synlig eller skjult fortæller
Forfatteren kan vælge en synlig fortæller

der enten selv deltager som et jeg-fortæller i fortællingen eller åbenlyst kommenterer og vurderer handlingen og personerne i fortællingen, men ikke selv deltager i det fortalte.

Forfatteren kan også vælge en skjult fortæller, der ikke selv deltager i handlingen og heller ikke kommenterer og vurderer det fortalte fx 2 personsfortæller begrænset viden (personal-fortæller).

Synsvinkel
Fortælleren ser altid historiens begivenheder og personer fra en bestemt synsvinkel. Man kan skelne mellem en rumlig og en tidslig synsvinkel.

Den rumlige synsvinkel (Hvorfra ses eller fortælles begivenhederne?):
• Indre synsvinkel: Her ser vi begivenhederne fra en af personernes synsvinkel og har adgang til personens indre.

• Vekslende (indre) synsvinkel: Her ser vi ikke blot begivenhederne fra én persons synsvinkel, men veksler mellem at se dem fra to eller flere personers synsvinkler.

• Ydre synsvinkel: Her ser vi som læsere begivenhederne og personerne udefra, ikke fra personernes egen synsvinkel i fortællingen.

• Kombineret (ydre/indre) synsvinkel: Her ser vi som læsere både begivenhederne udefra og fra personernes indre synsvinkel.

I disse tilfælde benyttes der ofte ydre synsvinkel til at beskrive situationer (scenisk fremstilling), mens der benyttes indre synsvinkel, når personers følelser og tanker skal formidles.

Den tidslige synsvinkel (Hvornår fortælles begivenhederne?):
• Medsyn: Her fortælles begivenhederne, samtidig med de sker. Medsyn betyder, at læseren kommer ind midt i begivenhederne og oplever dem på tæt hold.