Opgavebeskrivelse
Analyse, vurdering og diskussion af artiklen ”Formand for Danske Gymnasier: Festpausen kalder på en diskussion af, hvordan vi tøjler de unges druk”

Indledning
Danske unge har aldrig haft et usundere forhold til alkohol, viser nye undersøgelser fra både en Europæisk rusmiddelsundersøgelse og en lignende rapport fra verdenssundhedsorganisationen.

Man kan sige, at de danske unge er europamestre i druk og dermed også spørge sig selv, om tiden ikke er inde til at foretage en massiv ændring i de unges drukkultur.

Ikke mindst fordi, at coronaperioden har betydet, at de unges drukvaner har ændret sig under nedlukningen, og derfor har skabt plads til en mulig naturlig ændring af fest- og drukkulturen.

Dette er også hovedspørgsmålet, som Birgitte Vedersø stiller i artiklen; Formand for Danske Gymnasier: ”Festpausen kalder på en diskussion af, hvordan vi tøjler de unges druk”.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Birgitte Vedersø gør brug af en række forskellige argumenttyper. I starten af artiklen bruger hun det man kalder for ekspertargument

som opstår da hun inddrager data fra en international rusmiddelundersøgelse og rapport, som bl.a. giver et indblik i hvordan tallene ser ud, hvis vi kigger på unges drukkultur.

Et andet ekspertargument er endnu en undersøgelse fra ”Statens Institut for Folkesundhed”, som viser den nuværende situation om unges drukkultur.

Herudover benytter Birgitte Vedersø sig af et erfaringsargument, da hun inddrager Island som eksempel på, hvordan de har håndteret situationen med unge og alkohol.

Birgitte Vedersø gør også sig selv til en form for ekspert og erfaringskilde, når hun som rektor for Gefion gymnasium og formand for danske gymnasier udtaler sig på vegne af ungdomsuddannelserne;

”For mig er det vigtigste derfor, at vi indleder dialogen om, hvordan vi som ungdomsuddannelser kan bidrage til at reducere elevernes alkoholindtag og diskuterer gode alternativer til fester uden øl og shots.

Men jeg vil samtidig understrege, at det ikke er en opgave for gymnasierne alene. Forældrene og politikere skal også involveres i diskussionen om den mest hensigtsmæssige måde at komme den usunde drukkultur til livs på, der hersker blandt nogle af vores unge”.

Hvis vi tager udgangspunkt i toulmins model, kan vi sige at Begitte Vedersø’s påstand er, at ”vi bør diskutere skrappere regler og en kulturændring for at tøjle de unges alkoholforbrug”.

Hendes belæg for at sige dette er at ”der er et stigende alkoholforbrug blandt danske 9.-klasses elever, viser nye tal fra Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse.

Rapporten kommer i kølvandet på en lignende rapport fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der i foråret slog fast, at 15-årige danske drenge og piger igen er europamestre i druk”.

Hjemmelen er åbenlys, da vi alle kan blive enige om, at alkohol ikke er sundt i store mængder.