Indholdsfortegnelse
1:Formål
2: Teori
a) Hvordan hænger befolkningsudvikling, fødevareforsyning og klima sammen?
b) Hvordan er en hydrotermfigur er bygget op? Find en hydrotermfigur og indsæt som eksempel.
c) Forklar hvorfor ITK-zonen giver tørtid og regntid. Hvordan adskiller de klimatiske begrænsninger for landbrugsproduktion i områder præget af ITK sig fra Danmarks klimatiske begrænsninger?
d) Definer de fire klimabælter globalt samt plantebælterne i det tropiske klimabælte
- Polarklima:
- Tempereret klima:
- Subtropisk klima:
- Tropisk klima:
e) Redegør for den grønne revolutions forsøg på at udrydde underernæring.
f) Forklar kalorietabet, når vegetabilske kalorier omsættes til animalske kalorier.
3: Øvelse
4: Analyse
a) Hydrotermfigur for Bamako, Mali
b) Satellitbillede over Mali
c) Analyser tabellen for fødevareproduktionen i Mali
d) Fødevareforbruget i Mali
e) Dilemmaet i Mali
4.2: Konklusion
Bilag 1: Satellitbillede over Mali (juli, 2006) med indtegnede klima- og plantebælter
Bilag 2: Alliance for en grøn revolution i
- Afrika:
Bilag 3: Fødevareindtag i Mali
- Gennemsnitligt fødevareindtag per indbygger
- Andelen af underernærede
- Forskellige fødevaretypers andel af det samlede fødevareindtag - 2009
- Dagligt samlet energiindtag i Mali, samt indtag af fedt og protein
Bilag 4

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1:Formål
At forstå sammenhængen mellem klima, fødevareproduktion og fødevareindtag i Mali.

Dette gøres ved
• at beskrive Malis klimatiske forudsætninger for fødevareproduktionen ud fra en hydrotermfigur.
• at analysere og forklare udviklingen i fødevareproduktionen og derefter
• at vurdere fødevareforbruget i relation til sult, ernæring, overforbrug og fordelingen mellem vegetabilske og animalske fødevarer.

2: Teori
a) Hvordan hænger befolkningsudvikling, fødevareforsyning og klima sammen?

Der skal skabes rigtig meget føde, når vi i fremtiden bliver flere mennesker på jorden. Vi har i forvejen for meget madspil, men samtidig er der også mange millioner mennesker, der i en anden del af verden, sulter hver eneste dag.

b) Hvordan er en hydrotermfigur er bygget op? Find en hydrotermfigur og indsæt som eksempel.

En hydrotermfigur er bygget op således, at man har temperatur og nedbør i mm fordelt ud på årets måneder. Man kan nederest på figuren se forkortelse eller forbogstav for de 12 måneder.

I nogle hydrotermfigurer har man temperaturen på venstre mens man hos andre har den på højre side. På den hydrotermfigur jeg har valgt, er temperaturen placeret på højre side af grafen.

Temperaturen er målt i grader, og den røde linje viser hvad den gennemsnitlige temperatur er for de enkelte måneder.

På venstre side af figuren ses skalaen for nedbør, som er de blå søjler. Her ses det, at der faldt mest nedbør i juli i Danmark.

c) Forklar hvorfor ITK-zonen giver tørtid og regntid. Hvordan adskiller de klimatiske begrænsninger for landbrugsproduktion i områder præget af ITK sig fra Danmarks klimatiske begrænsninger?

Der dannes termisk lavtryk på jordoverfladen over ækvator. Når vand og luft bliver opvarmet, stiger det til vejrs, det fortættes og det falder ned som dynamisk højtryk i subtropen.

Dette kaldes for hadley-cellen. De vinde der går fra det dynamiske højtryk til det termiske lavtryk kaldes for passatvinde.

Passatvindene kan indeholde store mængder af vand, og det har stor betydning om de to vinde har passeret havområder, før de mødes ved ækvatoriale lavtryksbælte (ITK-zonen).

På den nordlig halvkugle drejer vinden mod uret, og på den sydelig halvkugle drejer den med uret. Varmekapaciteten i havet og over land er forskellig.