Indholdsfortegnelse
Cellen:
Den prokaryote celle:
Den eukaryoter celle:
Økosystemer:
Mikrobiel vækst
Vækstfaktorer og væksthastighed:
Fødevaresikkerhed:
Den mikrobielle vækstkurve:
Hvad er mælkesyrebakterier?:
- Hvad anvendes det i:
- Mælkesyrebakterier findes nærmest overalt:
- Hvad gør en mælkesyrebakterie så?
- Mælkesyrebakterierne opdeles typisk i to grupper:
- Fælles for mælkesyrebakterier:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Cellen:
Der findes to typer af celler dem uden cellekerne, og dem med.
• Prokaryote celler – dem uden cellekerne, den findes hos alle bakterier
• Eukaryote – Har en cellekerne, hedder en nucleus, den findes hos alle andre levende organismer

herunder flercellede organismer som f.eks. dyr, planter, svampe, samt. Nogle encellede organismer som samles under den fælles betegnelse protozoer.

Hvis man kigger på de ovenstående billeder, kan man se at både eukaryote og prokaryote celler er omsluttet af en cellemembran, som regulerer hvilke stoffer der kan passere ind og ud af cellerne.

Alle celler indeholder en vandig væske kaldet cytoplasma, hvori cellens bestanddele befinder sig.

En af de strukturer som findes i stort antal i alle celler, er ribosomet, som er cellens proteinfabrikker.

---

Under cellevæggen findes cellemembranen der omkranser cytoplasmaet. I cytoplasmaet findes bl.a. næringsstoffer, bakteriens arvemateriale og deres ribosomer.

Bakteriens arvemateriale udgøres kun af et kromosom der består af dobbeltstrenget DNA, som er snoet på en måde så det ikke fylder så meget i cellen.

Bakterier er haploide altså, de har kun en kopi af deres arvemateriale. Derudover har bakterier ofte et eller flere ringformede minikromosomer, de kaldes for plasmider.

Det er et lille stykke arvemateriale som bakterier kan udveksle med hinanden. Også selvom de måske ikke tilhøre samme art.

Plasmider indeholder ofte gener der giver bakterier forbedrede livsbetingelser under særlige miljøforhold. Det kan f.eks. være gener der gør bakterien resistent over for bestemte typer antibiotika eller gør bakterien i stand til at producere særlige giftstoffer.

---

De fleste mikroorganismer kan formere sig ved ukønnet formering. For bakterier betyder det at en bakterie under de rette omstændigheder kan dele sig og blive til to genetisk identiske bakterier, der så hver især igen kan dele sig.

Denne type formering minder overfladisk lidt om mitotiske celledelinger hos eukaryoter, der er dog nogle forskelle:

Eukaryote celler er normalt diploide og har flere stavformede kromosomer der først skal kopieres ved DNA-replikation og dernæst fordeles korrekt mellem de to datterceller.

Bakterier er normalt haploide og har et enkelt cirkulært kromosom. Kromosomet kopieres med start i det såkaldte replikationsstartsted.

Når kromosomet er blevet kopieret, adskilles de to identiske kromosomer i hver sin ende af cellen der så deles på midten og danner to nye bakterier.

---

Forskellige mikroorganismer har ved optimale vækstbetingelser meget forskellige væksthastigheder der bl.a. afhænger af deres evne til at producere nødvendige enzymer og optage næringsstoffer fra mediet.

Da optagelsen af næringsstoffer normalt foregår ved diffusion, så har størrelsen af cellerne også stor betydning.

Mindre celler har normalt en større overflade i forhold til deres volumen end store celler, men formen er også vigtig.

Jo større overflade/volumen-forholdet er, jo mere effektiv er diffusionen igennem cellemembranen.

Det er en af flere grunde til at bakterier som Escherichia coli normalt har væsentlig højere vækstrater end fx gærceller, der er meget større.