Indledning
Hvem er hun? Hvorfor taler du med hende? Kan du lide hende mere end mig? Jalousi er en menneskelig følelse, der fremkalder det værste i os. Det dyriske i os tager over, da vi som natur er bange for at miste det, vi mener, vi ejer.
Men hvad hvis... Hvad hvis det, vi troede, vi havde, slet ikke var noget værd? Ulykkelig kærlighed kan føles selv af de yngste.
Hvorfor vil han ikke lege med mig? Hvorfor giver han mig ikke opmærksomhed? KIG PÅ MIG! Forskellen mellem de yngste og de ældste af os er, at børn har en tendens til at have en konstant narcissistisk tankegang.
I Marina Cecilie Ronés novelle "Fjern hende" fra 1990 følger vi Apoline og hendes bilrejse med far, "Ham" og "de andre", ned til stranden, eller i hovedpersonens opfattelse: togturen ned til deres hus.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Apoline fremstilles som en typisk legesyg pige, der bygger sandslotte ved vandkanten, plasker rundt i vandet og søger opmærksomhed.
Hun udstråler stolthed og har en sund selvtillid, hvilket er ganske almindeligt for piger på hendes alder. Novellens fremgangsmåde afspejler i høj grad Freud og hans ideologi.
Der er en konstant seksuel undertone til stede mellem Apoline og Ham, hvilket knytter an til Freuds kontroversielle koncept om "Elektrakomplekset".
Ifølge denne idé er det normalt for børn at have en fascination og forelskelse i forælderen af det modsatte køn. Apolines drøm om et liv med eget hus og børn sammen med Ham antyder allerede, at Freuds tanker spiller en rolle i historien.
”Der skal være to etager, og der skal kun være små værelser, undtagen et, hvor de skal sove i en kæmpe stor seng. I alle de små værelser skal børnene bo, og der skal også være et værelse til hunden” (s. 3 linje, 32-26)
Teksten indeholder flere steder en subtil seksuel undertone. For eksempel nævnes "den røde badebold", Apoline trækker ned i Hams badebukser og holder fast i dem, hun kærtegner hans hånd, sutter på hans hals og mærker hans krop, når de glider under vandet.
Disse tegn antyder det dyriske og den seksuelle lyst, som Freud beskriver i sin personlighedsmodel. Det manifesterer sig i "Id'et", der beskrives som det ubevidste, hvor naturlige drifter opstår uden at være påtvunget eller bevidste.
Apoline knyttes tæt til de mandlige figurer i novellen. Faren nævnes kun kortvarigt, og resten af fokus er på Ham. De to andre personer i bilen er ukendte og irrelevante i Apolines drømmescenarie.
Apoline er kun optaget af følelsen af kærlighed og glæde overfor Ham. Dette ses tydeligt, når hun drømmer om et liv sammen med ham, men også i små øjeblikke i teksten, hvor kærligheden antydes.
Om det er glæden ved at røre ved hans hår eller lykkefølelsen ved at være tæt på ham, at omfavne ham. Hun er forelsket i Ham, men bliver knust, da hun til slut i novellens afslutning føler sig truet af en anden pige.
Skriv et svar