Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Debatindlægget ”Jeg har faktisk lidt ondt af hende” er skrevet den 31. august 2018 af Jes Dorph- Petersen i avisen BT. Det er skrevet i forbindelse med journalisten Sørine Gotfredsens kommentar til studieværten Felix Smiths shorts i Go’ aften Danmark.
Hun blev godt og grundigt kritiseret for sin holdning på de sociale medier, men var det egentligt velfortjent? Er vi ikke så stolte af vores ytringsfrihed her i Danmark?
Jes Dorph-Petersen er en dansk journalist, som har været ansat som studievært hos TV2 Nyhederne. Desuden har han været vært for UEFA Champions League i tre år. Han er flere gange stemt ind som en af Danmarks mest troværdige personer.
I sit debatindlæg lægger Jes Dorph-Petersen ud med at fortælle læseren om Sørine Gotfredsens kommentar (l. 2). Man kan hurtigt udlede, at Jes Dorph-Petersen mest af alt synes, at denne kritik er ligegyldig og smålig. Det ses for eksempel tydeligt på linje.
Han fremstiller ikke nogen tydelige belæg for dette, udover at påstå at det ikke er usædvanligt at være iført shorts på en varm sommerdag (l. 3). Han underminerer også Kristeligt Dagblad, en af Sørine Gotfredsens primære medier, ved at påstå, at de generelt ikke omtaler tilstrækkeligt vigtige emner til at få sendetid (l. 13).
Den manglende brug af rygdækning og belæg gør at dette stykke virker mere som en provokerende kommentar, som debatindlægget netop er imod, end en velargumenteret holdning.
Efterfølgende flytter Jes Dorph-Petersen hele fokus over på et andet emne; nemlig hvor utilfreds han er med opførslen på de sociale medier. Han beskriver med foragt, hvordan Sørine Gotfredsens holdning blev modtaget med meget had og nedgørelse (l. 31).
På baggrund af dette forklarer han, hvorfor han helt oprigtigt har medfølelse med Sørine Gotfredsen, på trods af at han ikke er enig med hende (l. 53). Han generaliserer brugerne af sociale medier ved at iscenesætte dem som ondskabsfulde og kyniske bøller (l. 37).
Det eneste belæg hertil er hans personlige erfaringer inden for området (l. 39). Det er dog også et godt belæg, da de latterlige ordfordrejninger han er blevet udsat for, gør det klart for de fleste, at sociale medier ikke er et godt sted for retfærdig kritik.
Debatindlægget er på den måde delt ind i to dele: en del der kritiserer Sørine Gotfredsen og hendes udtalelser, og en del der udtrykker medfølelse med hende.
I ingen af disse lidt kontroversielle dele har Jes Dorph-Petersen fremlagt særlig store mængder belæg for sine holdninger.
Skriv et svar