Indledning
Steder former folk. Alle de påvirkninger vi dagligt udsættes for, er med til at danne vores identitet. For mange er identitet knyttet til ens hjemstavn.

Under identitetsskabelse bliver der oftest lagt afstand til ens hjemstavn til fordel for et andet sted. Men idet man vokser op, følger hjemstavnen som vejen til erkendelse.

Det erkender Asser Poulsen. I 2008 udgav forfatteren, Katrine Buchhave Andersen, hjemstavnsnovellen ”Fjellerad”.

Novellen er en del af novellenserien ”Moderne hjemstavnsnoveller”, der blev trykt for første gang i DSB’s magasin, Ud & Se, i 2008.

Katrine Buchhave Andersen er en dansk forfatter og litteraturkritiker. Hun er født 1981 i Lejre og opvokset i Fjellerad.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Asser Poulsen er søn til Søren og Dorthe Poulsen. Asser er en meget stille dreng, der nyder fred og ro. » […] Hele dagen med høje lyde, som til sidst bliver for meget for Asser« (s. 39 l. 20).

Han foretrækker stilhed, og er derfor tit ude i haven, hvor han ligger og opfinder historier. Asser har helst lyst til at drømme sig væk fra larmen og sin sure mor.

Søren Poulsen er far til Asser og gift med Dorthe. Han voksede op på en gård, hvor han lå ude i den nyhøstede halm på stubmarken og dagdrømte ligesom Asser.

»Hver gang han kunne slippe af sted med det, drømte han sig væk tik ingenting, eller alting « (s. 39 l. 31-32). Søren drømte væk til sine længsler. » […] Byen med det fine kvarter og hende fra klassen« (s. 39 l. 33).

Han drømte om, at han en dag havde tjent nok til penge til hans drømmeliv. Men Søren føler ikke at han har opnået drømmelivet, idet han en eftermiddag befinder sig i en garage og roder efter stole.

Søren kan ikke forstå hvorfor Dorthe har så travlt med at imponere hendes lillesøsters nye kæreste.

I modsætning til sin kone, gør Søren allerhelst hvad han har lyst til. » Lyst til strand: strand. Lyst til gæster: gæster. Lyst til ferie: ferie. Lyst til sex: sex « (s. 39 l. 61-62).

Han gør ikke det der nødvendigt, men bare det han har lyst til. Søren mener ikke at der er en masse ting, man er nødt til gøre, men han ener i stedet at det er undskyldninger, man bruger, fordi man ikke tør at tage ansvar for det, man selv vælger at gøre.

Dorthe Poulsen er mor til Asser og gift med Søren. Dorthe værdsætter familielivet og sætter pris på de traditioner der følger livet som en tæt familie.

Det er af den grund, at hun anstrenger sig så meget de to gange om året familiemiddagen er hos familie Poulsen. » […] men det er nu engang en tradition, de har haft i mange år, siden deres mor stadig levede, at de samles hver anden måned.

Og lige den tradition har hun altså lyst til at beholde« (s. 40 l. 87-90). Hun kan ikke forstå, at Søren ikke kan sætte sig selv til side, og lade det dreje sig om de gæster de sjældent har på besøg.