Indledning
Som en dreng med tre brødre, en hjemmebiograf og massere spil, må jeg sige at vold fylder meget i den virtuelle/filmiske verden.
Om det så er actionfilm eller Call of Duty har fællesnævneren været vold. Jeg har brugt utallige timer på at dræbe mine brødre i spil, eller klæde sig ud som Spider-Man og tæske løs ude på trampolinen.
Grunden til dette er vel i bund og grund en meget normal og menneskelig tendens, volden i film og spil ophidser os. Det får pulsen til at stige og det føles godt. Men kan fascinationen af vold være skadelig?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Han skaber en ironi i filmen ved at få seeren til at grine af noget så obskurt som vold.
Vold er for det almindelige menneske allersidste udvej, hvis det altså overhovedet er en udvej, men i denne scene er tyer karaktererne sig til vold som det første hvilket giver hans karakterer dybde.
I nyere tid ser man et mere skeptisk blik på vold i både film og spil der er tilgængelige for børn og unge, man er bange for at de realistiske scener kan lave et aftryk på barnet, og lede til en usund dyrkelse af vold.
Men er det usundt for yngre at se vold? Jeg kan da huske i mine lidt yngre dage nok fra da jeg var mellem fem og tolv at jeg var helt vild med superhelte.
Men ikke tegneserierne, jeg elskede de lidt mørke live-action filmatiseringer af franchises som Batman og Spider-Man.
Især Christopher Nolans filmatiseringer af Batman, som i bund og grund var meget mørke og voldelige film, dyrkede jeg dem med kostumer og figurer.
Man kan argumentere for at en fascination af en sortklædt man der tæsker psykisk syge, kan være usund uden at være helt galt på den.
Men filmvold stimulerer også menneskets naturlige fascination af vold, især hankønnet.
Den træng en lille tiårig Sofus fik til at tæske sine lillebrødre, kunne jeg komme af med ved at nakke dem i videospil eller se Batman tæske Jokeren.
Skriv et svar