Indledning
Vi oplever hver dag og hvert øjeblik med forskellige følelser, og følelser er en naturlig del af den måde vi er og tænker på.
Ofte oplever man at have en vis følelsesmæssige relation med en oplevelse, et sted, en vis person eller en bestemt gruppe menneske.
Disse følelser kan både være positive eller negative, men de er alle en vigtig del af hvem vi er som mennesker, og en vigtig del af vores personlighed.
For mange har et eller flere bestemte følelsespræget øjeblikke betydet en vigtig rolle for hvem de er som personer
og hvem man er som person har også en indflydelse på hvilke følelser man oplever mere eller mindre, så følelser har lige fra ens første dage og første følelser i livet indflydelse på ens fremtidige jeg.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Sådan intens kunstnerisk følelsesmæssig oplevelse trækkes netop frem i tekstuddraget fra norske forfatter Karl Ove Knausgårds essay "Alt som er i himlen" fra 2012.
Der er uendelig mange følelser, men de alle stammer fra de samme få grundfølelser, så det er sjældent at man virkelig oplever en helt ny følelse, som man aldrig før har oplevelet.
Oplevelsen af en helt ny følelse beskriver Knausgård som en sensation. Han kalder sådan intens opsigtsvækkende sanseoplevelse af verdenen og nuet ”verdensfølelsen”. Verdensfølelsen handler om to ting der stikker i hver sin retning.
Den ene er oplevelsen af at være med i et i nyet, mens den anden er handler om det modsatte netop at være afskåret fra resten af verdenen, og se det hele udefra. ”Og dette, øjebliksnærværets og verdensafstandens samtidighed, er kunstens sted” (s. 2, l. 23-24).
Hvad betyder sådan en oplevelse, og hvorfor har den sådan en kæmpe indflydelse på os? Som Karl Ove Knausgård også beskriver, er noget af det helt utrolige ved sådan en oplevelse, at man med høj sandsynlighed ikke oplever den så tit, og at man først meget senere i sit liv oplever den, end de andre første følelser, som man oplever i sine første dage/år i livet.
Muligheden for at opleve følelsen af at høre til i verdenen og mærke at man eksisterer, er måske kun mulig når resten af verdenen bliver synlig for en, i stedet for bare at leve i jegets verden.
Hvordan kan kunst være med til at udtrykke følelsen af, nærvær og afstand til verden på samme tid? Kunst kan både udtrykke reelle og abstrakte øjeblikke, men alle disse øjeblikke viser og/eller fremkalder følelser.
Skriv et svar