Indledning
Vold i film kan bruges til at vise mange forskellige ting og det kan bruges til at fremkalde mange forskellige ting hos seeren.
I starten af filmen ‘Blinkende Lygter’, fra 2000 Instrueret af Anders Thomas Jensen, bliver grov brugt som humor, men også til at give seeren et indblik i hvilke personer man har med at gøre i filmen.
Meget hurtigt i Blinkende Lygter, kan man regne ud at personerne i filmen har mangel på sympati overfor andre, da de begynder at slå løs på en polsk lastbilchauffør, som ikke forstår at han har leveret de forkerte cigaretter til de 4 herre. Herefter begynder 2 af dem at tæske Polakken.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den polske chauffør er på en måde en tegneseriefigur ligesom Nicolaj Lie Kass. Man får ikke empati for ham. Han er en “tilfældig” birolle, som publikum intet forhold får til.
Han er “en krop” som blot skal være der som et redskab til at fortælle historien om de fire karakterer. Denne ligegyldighed over for polakken er nødvendig, for at fastholde klippet som det, det er: Komik.
Komik betyder ikke at det nødvendigvis er overfladisk og ligegyldigt. Komikken kan sagtens, udover at være sjov, fortælle vigtige historier om mennesker.
Som skrevet tidligere ville der uden komikken i denne scene ikke blivet dannet det samme indblik i hvem karaktererne, som hvis der ikke var brugt vold og komik sammen.
‘’Grundlæggende har jeg ikke nogen problemer med vold på film. Ligesom jeg heller ikke har nogen problemer med folk, der kysser på film.
Begge dele er greb, man kan skrue op eller ned for, hvis der er behov for det og grund til det. Men de skal give mening i forhold til plottet, ellers bliver de ligegyldige’’ siger Ask Hasselbalch.
Jeg er meget enig med hvad Ask siger i en artikel om filmvold. Brugen af vold som virkemiddel er ting som skal behandles med omhu.
Det skal bruges til at fremkalde noget hos seeren som ikke er hvad de konkret ser på fjernsynet. Når man ser vold skal man ikke have lyst til vold.
Der er altid noget bag det når der bliver brugt vold. Man bruger aldrig vold til at fremkalde vold hos seeren, men man bruger vold til at hjælpe med at fremkalde noget andet.
Så som sympati for en karakter i en film. Hvilket jo er, når jeg tænker over det, ret ironisk.
Og det er virkelig spændene at spørge sig selv hvorfor man reagere på vold med sympati. Selv når det er sympati overfor personen der begår vold.