Indledning
Morten Østerlår og nu tidligere overbefamler Frank Jensen har de sidste par uger, begge formået at fylde mere spalteplads ud, end Tour de france i juli måned.
Det skete efter Sofie Linde indtog værtsrollen til Zulu Comedy galla og serverede et stykke af den kage, der for nogen var en dystopi af en fjern virkelighed og for andre en slående realitet.
Ikke desto mindre rullede en lavine af tilståelser og hashtags som #enblandtos, nedover medierne, Danmarks længeventede svar på sidste års amerikanske #metoo bølge.
Denne gang nåede det helt ud til den brede danske befolkning, og hr og fru Danmark blev sammen med tabloidaviserne smagsdommere for etik og moral.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det var håndtering, og ikke hånden. Den frase tror jeg de fleste af os efterhånden er bekendt med.
For efter en masse hurlumhej internt i Radikale, hvor det først ikke var ham og så ved nærmere eftertanke var det ham alligevel, endte Morten Østergaard med selv at gå af.
Nogle vil mene at han formåede at redde sit parti for yderligere beskyldninger om dobbeltmoral og hykleri, andre ville mene at det var for sent.
For som radikal, feminist og samtykke-forkæmper duer det ikke med kærlige befamlinger og et for udadgående sexdrive på arbejdspladsen.
Og da slet ikke når man har brugt hele sidste folketingsår på at kritisere statsministerens valg af udenrigsminister.
Om det var Mortens egen selvrespekt der fik ham på ideen om karriereskift eller om det var den kære folketingsgruppe der i virkeligheden gav ham sparket kan vi kun gætte os til.
Vi ved dog at det gik hurtigt for sig under mødet i den sorte diamant og at han endte med at trække sig. Alt var godt, Morten var væk. Sådan så det i hvert fald ud for en stund.
For lige som de troede den sag kunne lukkes og Lotte Rod kunne komme tilbage til en tryg arbejdsplads, og Morten på det lokale jobcenter, rullede lavinen.
Som med så meget andet er fred en mangelvare, og Mortens exit bragte pisset i kog hos gamle rødstrømper og #metoo-benægtere.
For en hånd på låret kan da hverken betyde at hændelsen i sig selv eller en efterfølgende fejlhåndtering, skal lide en mands karriere. Det gjorde det så alligevel.
Skriv et svar