Farklausulen | Fortolkning

Indledning
Farklausulen er et uddrag af en roman som er skrevet af Jonas Hassen Khemiri, den er udgivet i maj 2019. Romanen er oversat fra svensk til dansk, det er forfatterens egen historie han skriver om.

Historien handler om en uopmærksom far, der svigter sin børn og børnebørn. Han er bosiddende i et andet land og besøger familien to gange om året, da han ikke kan være længere tid væk fra Sverige, uden at miste hans statsborgerskab.

Det er overbevisende, at farfaren som også er far, har fået hans børn til at føle et enormt svigt til han, de er heller ikke engang sikre på at ”hjem” er det samme sted længere for faren (linje 114:

”De sagde velkommen hjem, og hver gang tænkte de over, om hjem mon var det rigtige ord.”). Den formodede årsag til hans opførsel, må være hans kone som er død, som han ikke kan stoppe at sørge over.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Uddraget skrevet med en personalfortæller, hvor man har med en 3. persons-fortæller at gøre, her er synsviklen bundet til få personer i teksten.

Eksempler på dette kommer til udtryk når der bliver skrevet: ”En far (linje1), en farfar (linje 1), han (linje 1), de (linje 11), en søn (linje 64) og hun (linje 78).

En personalfortæller er med til, at få læserne til at forholde sig til flere ting, og give et mere objektivt syn på historien.

Vi bliver begrænset af personens viden, og af hvad vedkommende rent faktisk kan se og høre. Derfor skal vi selv konkludere på personernes følelser og tanker, da det ikke står direkte i teksten.

Uddraget er skrevet med humor og ironi, som også er en del af de dramatiske figurer. Et eksempel på det, er blandt andet på linje 6 til linje 9:

”Hvorfor? Fordi hans familie bor her. Hans elskede børn. Hans fantastiske børnebørn. Hans svigefulde ekskone. Han ville aldrig rejse væk mere end seks måneder.

Seks måneder er max. Som regel er han væk i fem måneder og 30 dage. Nogle gange fem måneder og 27 dage.”. Dette er et eksempel på ironi, da forfatteren som selv er sønnen i uddraget, mener det modsatte af hvad der bliver skrevet.

Farfaren/faren er aldrig hjemme og han kommer heller ikke hjem for at besøge familien, men som skrevet tidligere for, at vedligeholde hans statsborgerskab i landet.

I dette tilfælde af ironi, formår forfatteren, at få det til at lyde så fornuftig og have en generel troværdighed, at det ikke virker oprigtigt overfor læseren.

Resten af uddraget er skrevet på en anden måde, som også gør, at det ikke virker som om, forfatteren mener det han skriver i dette tilfælde.

Et andet eksempel på en humoristisk skrivestil og noget ironi er på linje 13 til linje 16, hvor der står følgende: ”Sønnen ligner morgen så meget, at faren, som er en farfar, nogle gange, ret tit faktisk, får lyst til at bøje sig frem og skælde ham ud.